Alarm 112
15-årig pige fra Hedensted fundet i live i Ungarn
Den 15-årige, der tirsdag morgen forlod sin bopæl i Hedensted, blev torsdag eftermiddag fundet i Ungarn. Politiet arbejder nu på at få hende hjem til Danmark.
Den 15-årige pige, der tirsdag morgen forlod sin bopæl i Hedensted, er blevet fundet i live i Ungarn.
Pigen blev fundet torsdag eftermiddag efter et samarbejde mellem ungarsk politi, Europol og Sydøstjyllands Politi. Hendes familie er blevet orienteret, og der arbejdes nu på at få hende hjem til Danmark.
Politiet fortsætter efterforskningen
Sydøstjyllands Politi undersøger, om der er begået et strafbart forhold i forbindelse med den 15-åriges forsvinden.
»Vi er meget lettede over, at den forsvundne pige er fundet i live. Vores fokus er nu at få hende sikkert hjem til Danmark. Samtidig fortsætter vi efterforskningen i et samarbejde med ungarsk politi og Europol for at klarlægge sagens nærmere omstændigheder,« siger vicepolitiinspektør Christian Skyt fra Sydøstjyllands Politi.
Læs også:
Ingen yderligere oplysninger
Af hensyn til den igangværende efterforskning samt pigen og hendes familie har Sydøstjyllands Politi ikke yderligere oplysninger om sagen eller pigens tilstand.
Læs også: