Ny forskning giver håb om mere præcis behandling af allergi

Allergi rammer over en milliard mennesker verden over, og for nogle kan reaktionerne være livstruende. Nu viser ny forskning, hvordan allergiske reaktioner opstår på molekylært niveau – og hvordan de i fremtiden muligvis kan stoppes mere præcist.

To nye studier fra et internationalt forskerhold bringer forskningen et vigtigt skridt videre. Resultaterne er offentliggjort i tidsskrifterne Allergy og Nature Communications.

Ny indsigt i, hvordan allergi opstår

Allergiske reaktioner opstår, når immunsystemet reagerer på ellers harmløse stoffer som pollen, fødevarer eller insektstik. Her spiller antistoffet IgE en central rolle.

I det ene studie har forskerne undersøgt, hvordan IgE opfører sig, når det binder sig til immunceller – det øjeblik, hvor allergien bliver udløst.

“Vi har nu et langt klarere billede af den molekylære mekanisme bag allergiske reaktioner. Det er et vigtigt fundament for at udvikle nye behandlinger,” siger professor Gregers Rom Andersen.

Forskerne har blandt andet kunnet se, at IgE har en mere fast struktur end hidtil antaget.

“Vi kan nu se, hvordan hele IgE-molekylet er organiseret, når det sidder på celleoverfladen. Det giver os en langt bedre forståelse af, hvordan allergener faktisk udløser en reaktion,” forklarer postdoc Rasmus K. Jensen.

Antistoffer kan blokere reaktionen

I det andet studie har forskerne arbejdet med at stoppe allergiske reaktioner, før de udvikler sig.

Her har de udviklet såkaldte nanobodies – små, skræddersyede antistoffer – som kan blokere allergener i blandt andet bistik.

Ved at målrette antistofferne lykkedes det at forhindre, at IgE fra allergiske patienter kunne genkende allergenet. Dermed blev reaktionen stoppet tidligt.

Forsøg med blod fra allergipatienter viste en markant reduktion i aktiveringen af immunceller. I en musemodel forhindrede behandlingen også alvorlige, systemiske reaktioner.

“Vi kan udvikle antistoffer, der går ind og blokerer meget præcist for den allergiske reaktion,” siger postdoc Josephine Aagaard.

Kan blive alternativ til langvarig behandling

I dag behandles svær allergi ofte med allergen immunterapi, som kan tage flere år og indebære risiko for bivirkninger.

Den nye forskning peger på en anden mulighed: passiv immunterapi, hvor patienten får tilført færdigudviklede antistoffer, der giver midlertidig beskyttelse.

Det kan især være relevant for personer med risiko for alvorlige reaktioner, for eksempel ved insektstik.

“Vi arbejder med en tilgang, hvor man potentielt kan give målrettet beskyttelse i de perioder, hvor risikoen er størst,” forklarer professor Edzard Spillner. “Resultaterne tyder også på, at det kan være nok at ramme de vigtigste allergener frem for at påvirke hele immunsystemet.”

Stadig behov for mere forskning

Forskerne understreger, at der stadig er et stykke vej, før metoden kan bruges i klinisk praksis. Effekten kan variere fra patient til patient, og der er behov for flere studier.

Alligevel peger resultaterne på nye muligheder for mere målrettet behandling af allergi i fremtiden.