En teknologi udviklet på Aarhus Universitet kan være med til at ændre måden, sygdomme opdages på i fremtiden. Ved hjælp af et lille apparat, der ligner almindelige in-ear høretelefoner, kan forskere måle hjernens aktivitet, mens patienter sover hjemme i deres egen seng.
Teknologien kaldes øre-EEG og bruges allerede i flere kliniske projekter, hvor forskere undersøger, om sygdomme som Parkinsons kan spores langt tidligere, end det er muligt i dag.
Søvnen kan afsløre tidlige tegn på sygdom
Øre-EEG registrerer hjernens elektriske signaler under søvn. Sammen med oplysninger om blandt andet temperatur, bevægelse, vejrtrækning og hjertelyde kan forskerne analysere mønstre, der forbindes med bestemte sygdomme.
Ifølge forskerne påvirker mange neurologiske sygdomme søvnen meget tidligt i sygdomsforløbet.
“Vi ved i dag, at søvnforandringer kan være nogle af de tidligste tegn på neurodegenerative sygdomme. Hvis vi kan måle disse forandringer kontinuerligt og over længere tid, får vi mulighed for at opdage sygdomme langt tidligere end i dag,” siger professor og overlæge Poul Jørgen Jennum fra Dansk Center for Søvnsygdomme på Rigshospitalet.
Læs også:
Patienter følges over flere år
Et aktuelt projekt samler forskere fra Aarhus Universitet, Rigshospitalet og virksomheden Cebreo Medical. Projektet er støttet af Innovationsfonden og undersøger, om søvnmønstre forbundet med Parkinsons sygdom kan identificeres flere år før sygdommen normalt diagnosticeres.
Patienterne gennemfører målinger med jævne mellemrum over en periode på op til to år. Forskerne ønsker både at dokumentere, at ændringerne i søvnen kan spores tidligt, og at teknologien kan følge sygdommens udvikling over tid.
“Det er netop denne type studier, som bliver mulige, når målingerne kan flyttes ud i patienternes hverdag. Vi får mulighed for at følge mennesker over lange perioder og se udviklinger, som det er meget vanskeligt at fange med de traditionelle undersøgelser på en søvnklinik,” siger professor Preben Kidmose fra Institut for Elektro- og Computerteknologi ved Aarhus Universitet, hvor han leder universitetets Center for Øre-EEG.
Sundhedsvæsenet skal være klar
Ifølge Preben Kidmose er den største udfordring ikke længere selve teknologien.
“Vi har brugt mange år på at udvikle og modne teknologien. I dag er udfordringen ikke længere primært teknologisk. Vi står et sted, hvor flere af de målinger, som tidligere krævede specialiseret udstyr og hospitalsbesøg, kan foretages hjemme hos borgeren. Nu handler det om at få bygget de arbejdsgange, infrastrukturer og sundhedstilbud, som gør det muligt at bruge teknologien i praksis,” siger han.
Udviklingen passer samtidig ind i de ambitioner, der ligger i den danske sundhedsreform, hvor mere behandling og monitorering skal foregå tættere på borgerne.
Mange bliver aldrig undersøgt
Forskerne peger også på, at der i dag er mange mennesker med søvnforstyrrelser, som aldrig bliver udredt.
“Vi underdiagnosticerer helt vildt. Der er rigtig mange mennesker, som ville have gavn af en søvnudredning, men som aldrig bliver undersøgt. Ikke fordi vi ikke ved, hvordan vi skal gøre, men fordi vi ganske enkelt ikke har kapacitet til at undersøge alle dem, der burde blive undersøgt, med den nuværende teknologi,” siger Poul Jørgen Jennum.
Han understreger samtidig, at traditionelle søvnundersøgelser ofte bygger på målinger fra blot én eller få nætter, mens mange sygdomme udvikler sig gradvist over flere år.
Fremtidens undersøgelser kan foregå hjemme
Forskerne ser øre-EEG som et eksempel på en bredere udvikling i sundhedsvæsenet, hvor flere undersøgelser og målinger flyttes ud i borgernes hjem.
“Målet er at gøre målingerne så enkle, at mennesker selv kan gennemføre dem hjemme over dage, uger eller måneder. Mange af de sygdomsforandringer, vi leder efter, udvikler sig gradvist og kan være svære at få øje på i en enkelt måling. Når vi kan følge mennesker over længere tid i deres egen hverdag, får vi mulighed for at identificere mønstre og forandringer, som ellers ville være usynlige,” siger Preben Kidmose.
Han understreger, at teknologien ikke skal erstatte lægerne, men give dem bedre data og mulighed for at reagere tidligere.
“Øre-EEG er et eksempel på en udvikling, vi ser mange steder i sundhedssektoren lige nu. Vi får nye muligheder for at flytte målinger og monitorering ud til borgerne. Det giver et sundhedsvæsen, som kan komme tidligere ind i sygdomsforløbet og bruge ressourcerne mere præcist. Teknologien er ved at være klar. Nu skal vi gøre sundhedsvæsenet klar til at bruge den.”
Læs også: