Natur

Milliardinvesteringer i klimasikring kan gavne naturen – men reglerne halter efter

Gevinster for biodiversitet og klima tæller ikke med i de samfundsøkonomiske beregninger, når fremtidens klimatilpasning skal vurderes, lyder kritikken fra DANVA.

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 12. juni 2026

Danmark står over for store investeringer i klimatilpasning i de kommende årtier. Ifølge vandselskabernes brancheorganisation DANVA forventes omkostningerne til klimasikring af byer og samfund at løbe op i 360 milliarder kroner frem mod 2070.

Men selv om mange klimatilpasningsprojekter også kan skabe mere natur, øge biodiversiteten og reducere CO₂-udledningen, bliver disse gevinster ikke regnet med, når projekterne vurderes samfundsøkonomisk.

Det betyder ifølge DANVA, at nogle løsninger med brede samfundsgevinster risikerer ikke at blive gennemført.

Når vi i de næste årtier investerer hundredvis af milliarder i at beskytte Danmark mod klimaforandringer, skal vi selvfølgelig vælge tiltag, der løser flere samfundsudfordringer på én gang. I dag tæller gevinster for natur, biodiversitet, klima og livskvalitet ikke med i regnestykket. Det er svært at forklare danskerne, at vi skal se bort fra flere af de værdier, som samfundet ellers efterspørger mere af,” siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA.

Naturbaserede løsninger kan være mere fleksible

Temaet om klimatilpasning og biodiversitet er i fokus i det seneste nummer af branchemagasinet DANSKVAND, hvor forskere og eksperter peger på mulighederne i naturbaserede løsninger.

Ifølge Carl-Emil Larsen er fleksibilitet vigtig i en tid, hvor klimaudviklingen er usikker.

Usikkerheden i forhold til klimaets udvikling er stor, så det er også vigtigt, at vi investerer i fleksible løsninger, hvor det er muligt. Her er det både nemmere og billigere at udvide en naturbasseret løsning frem for underjordisk betonløsning,” siger han.

Sjælden bi fundet i Odense

I Odense har VandCenter Syd etableret omkring 400 regnbede og andre LAR-anlæg, som håndterer regnvand lokalt.

Selvom forsyningsselskaberne ikke må bruge takstfinansierede midler på biodiversitet, har forskere fra blandt andet Københavns Universitet undersøgt, hvilken effekt anlæggene har på naturen.

Vi bruger ikke penge på at etablere biodiversitet. Vi bruger penge på at lave robuste anlæg,” fastslår Lærke Kit Sangill, landskabsarkitekt i VandCenter Syd.

Undersøgelserne har registreret 66 forskellige biarter og 152 billearter i de odenseanske regnbede. Blandt fundene var hornmaskebien, som ikke havde været registreret i Danmark i 109 år.

Ådale rummer stort potentiale

Sara Egemose, lektor på Syddansk Universitet og ekspert i naturbaserede løsninger, peger på ådale som et oplagt sted at kombinere klimatilpasning med naturgenopretning.

Naturen er ofte sårbar i forhold til klimatilpasning, men samtidig har projekterne en styrke, hvis man laver naturbaserede løsninger. Det kan være vandtilbageholdelse i landskabet, genskabte eller nye søer. Jo mere vi – forsyningsselskaber, kommuner, konsulenter – efterligner naturen i vores vandhåndtering, desto bedre,” siger Sara Egemose.

Professor: Vi må ikke vente på den perfekte løsning

Professor Katherine Richardson, som var med til at formulere teorien om de planetære grænser, mener, at lokale klimatilpasningsløsninger kan spille en vigtig rolle, selv om de ikke kan erstatte store naturområder.

Det er ikke ren biodiversitet, men det er bedre end ingenting. Så jeg er meget positiv og synes også, det er med til at synliggøre over for den almindelige befolkning, at vi ønsker naturen sammen med os.

Hun opfordrer samtidig til ikke at afvise løsninger, fordi de ikke er perfekte.

Jeg synes, vi skal være villige til at gå på kompromis. Vi skal ikke lade vores søgen efter det perfekte afholde os fra at gøre, hvad vi kan.

Naturbaserede løsninger kan være billigere

Ifølge DANVA viser analyser, at naturbaserede klimatilpasningsløsninger i gennemsnit er fire gange billigere end traditionelle løsninger.

Naturbaserede løsninger er langt billigere. En analyse for Miljøministeriet har vist, at de i gennemsnit er fire gange billigere end traditionelle løsninger. Og så har de lavere udledninger af drivhusgasser for at nævne en væsentlig merværdi for vandsektoren,” siger Miriam Feilberg, der er fagleder inden for klimatilpasning i DANVA.

DANVA opfordrer derfor til, at biodiversitet, klimahensyn, naturgevinster og andre samfundsmæssige værdier fremover bliver en del af vurderingen af klimatilpasningsprojekter.