Anmeldelse

“Hvem Søren vil ikke gerne forstå Kierkegaard”

Henny Mikkelsen giver i Hvem Søren vil ikke gerne forstå Kierkegaard en lettilgængelig introduktion til den danske filosof. Bogen henvender sig især til nye læsere, og denne anmeldelse vurderer, om den lykkes som indgang til Kierkegaards univers

Redaktion
Af Redaktion 30. juni 2026

Af Henny Mikkelsen
Ny revideret udgave udgivet 2. april 2026

Fakta om Søren Kierkegaard

  • Født: 5. maj 1813
  • Død: 11. november 1855
  • Dansk filosof, teolog, forfatter og digter
  • Betragtes som eksistensfilosofiens grundlægger
  • Hans værker er oversat til utallige sprog og udgivet over hele verden.

En let introduktion til Kierkegaard

At læse Kierkegaard er både interessant og lærerigt og har begejstret utallige læsere i Danmark og resten af verden.

Det er forståeligt, at man som læser fortolker teksterne ud fra sin egen forståelse – præcis som Kierkegaard selv beskriver, at vi mennesker gør. Det har forfatter Henny Mikkelsen også gjort, og hendes noter er blevet til en let tilgængelig fortolkning i bogform.

En bog, der vokser undervejs

Sørine Gotfredsen skriver i sit forord, at det kan være nyttigt at begynde med en mild introduktion til Kierkegaard. Netop det er denne bog. Den består af korte og overskuelige kapitler, som i et let forståeligt sprog formidler Kierkegaards tanker og filosofiske overvejelser.

Bogen kan sammenlignes med et feriefly på vej mod destinationen. Den kommer mere og mere sikkert i luften, jo længere man læser. Især kapitel 9 om kærlighed er et højdepunkt, hvor læseoplevelsen for alvor lander og kommer til sin ret.

En god begyndelse på rejsen

Er dette værk læserens første møde med Søren Kierkegaard, er man i gode hænder. Efter endt læsning vil man være godt rustet til at fortsætte rejsen ind i de mange vidunderlige tekster, som Kierkegaard nåede at skrive, inden han døde som blot 42-årig.

Vurdering

Anmeldt af Signe Kjær Høiberg