Mad

Kartoffelmaden: Den danske sommerklassiker, der smager som ferie

Nye danske kartofler på rugbrød er sommermad i sin reneste form. Men med de rette toppings kan klassikeren løftes til noget helt særligt – og historien bag er mere spændende end du måske tror.

Martin Gorritzen
Af Martin Gorritzen 14. juli 2026

Nye, danske kartofler på et godt stykke rugbrød smager som af sol, ferie og fritid. Kartoffelmaden er en af de mest elskede danske sommerspiser – og den behøver ikke meget for at skinne.

Et godt fundament er rugbrød smurt med smør og to store kogte, nye kartofler. Derfra handler det om toppingene. Mayonnaise, ristet løg, rå rødløg og purløg giver den klassiske kombination med kant og sødme. Smag til med flagesalt og frisk peber – og gerne et drys baconcrumble ovenpå for ekstra sprødhed.

Vil du variere, kan estragonmayonnaise erstatte den klassiske mayo og give en lidt mere aromatisk smagsoplevelse. Og lige præcise nye danske sommer kartofler med bearnaisesovs er svært at slå, også behøver jeg faktisk ikke mere til det måltid.

En smørrebrødsklassiker med rødder i 1700-tallet

Kartoffelmaden har en lang og ærværdig historie. Kartoflen kom til Europa fra Sydamerika i 1500-tallet, men det var først i midten af 1700-tallet, at den for alvor vandt indpas i Danmark. Mødt med skepsis og frygt for giftvirkninger i begyndelsen, blev kartoflen hurtigt en livsnødvendig afgrøde for den jævne befolkning.

Traditionen med at lægge kolde kartoffelskiver på rugbrød voksede frem som en fast del af det danske frokostbord – billig, mættende og velsmagende. Under begge verdenskrige blev kartoffelmaden endnu mere udbredt, da andre råvarer var knappe.

Hvad er din favorit?

I dag er kartoffelmaden tidsløs – fra den simple hverdagsversion til det ekstra gennemtænkte stykke med håndplukkede toppings. Hvad er din go-to sommerkartoffelmad?