Det handler også om seksuel sundhed og om at mindske risikoen for at overføre infektioner mellem partnere. Her har kondomet en særlig funktion, fordi andre udbredte præventionsformer som p-piller og spiral ikke beskytter mod sexsygdomme.

Det er fortsat relevant i Danmark. Sundhedsstyrelsen oplyste i februar 2026, at forekomsten af sexsygdomme fortsat er høj, og at der årligt registreres omkring 30.000-35.000 tilfælde af klamydia og omkring 4.000 tilfælde af gonorré.

Prævention løser forskellige opgaver

Valget af prævention afhænger blandt andet af, hvor vigtigt det er at undgå graviditet, og om der samtidig er behov for beskyttelse mod sexsygdomme. Sundhedsstyrelsen fremhæver netop begge spørgsmål som relevante, når man vælger præventionsform.

P-piller, hormonspiraler og andre præventionsformer kan være relevante i forhold til graviditet, mens kondomet samtidig kan reducere risikoen for smitte. Derfor kan det også give mening at bruge kondom, selv om en anden præventionsform allerede bliver anvendt.

For nogle handler valget desuden om selv at kunne tage ansvar for beskyttelsen. Kondomet kræver hverken recept eller konsultation hos lægen og kan købes blandt andet på apoteker, i supermarkeder og på nettet. Der findes samtidig forskellige størrelser og varianter af kondomer, hvilket gør det relevant at være opmærksom på pasform frem for blot at betragte alle kondomer som ens.

Korrekt brug er afgørende

Et kondom beskytter ikke optimalt alene ved at være inden for rækkevidde. Det skal bruges korrekt og under hele samlejet. Sundhedsstyrelsens præventionsguide understreger blandt andet, at kondomet skal sættes rigtigt på, da det ellers kan glide af eller gå i stykker.

Pasformen har derfor praktisk betydning. Et kondom skal sidde tilstrækkeligt fast uden at føles unødigt stramt, og det kan være nødvendigt at prøve forskellige størrelser eller mærker. Det er en forholdsvis enkel form for prævention, men omhu i brugen er vigtig.

Efter udløsning anbefales det at holde fast om kondomet ved penisroden, mens penis trækkes ud, så kondomet ikke glider af. Et kondom er beregnet til engangsbrug, og der skal anvendes et nyt ved et nyt samleje.

Beskyttelse mod sexsygdomme har flere nuancer

Kondomer reducerer risikoen for en række seksuelt overførte infektioner, men beskyttelsen er ikke nødvendigvis fuldstændig mod alle sygdomme. Det gælder eksempelvis herpes, der kan smitte gennem hud- og slimhindekontakt på områder, som et kondom ikke dækker.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at mindst hver femte dansker har herpes. Kondom og slikkelap beskytter ikke fuldstændigt mod infektionen, men beskrives som den bedste måde at mindske smitterisikoen ved sex. Ved et herpesudbrud anbefales det at undgå sex, indtil symptomerne er væk, og huden er helet.

Det illustrerer, hvorfor seksuel sundhed ikke bør reduceres til et enkelt produkt eller en enkelt præventionsmetode. Beskyttelse handler også om kommunikation mellem partnere, kendskab til smitterisici og om at blive testet, når der er grund til det.

Sikker sex er relevant gennem hele livet

Sexsygdomme forbindes ofte med unge, men de forekommer i alle aldersgrupper. Sundhedsstyrelsen peger på, at klamydia og gonorré ganske vist er hyppigst blandt unge, men at der også er registreret en mindre relativ stigning blandt personer over 35 år fra 2015 til 2024.

Derfor er sikker sex ikke kun et emne for seksualundervisningen eller de første seksuelle erfaringer. Nye forhold og nye partnere kan opstå gennem hele voksenlivet, og behovet for at tale om prævention og smitte forsvinder ikke med alderen.

Den mest relevante præventionsform vil altid afhænge af den enkelte og situationen. Kondomets særlige styrke er, at det både kan indgå i forebyggelsen af graviditet og reducere risikoen for sexsygdomme – og dermed fortsat har en tydelig plads i et ansvarligt og trygt sexliv.