AI gør jobbet lettere – men frygten for at miste arbejdet vokser markant

Kunstig intelligens er på kort tid blevet en del af hverdagen på mange arbejdspladser. Teknologien bliver blandt andet brugt til at frigive tid fra rutineprægede og tidskrævende opgaver.

En ny analyse fra Djøf viser, at 69 procent af organisationens erhvervsaktive medlemmer oplever, at AI har en positiv betydning for deres jobtrivsel. I 2024 var det 51 procent.

Samtidig vurderer 59 procent, at AI samlet set har en positiv betydning for deres arbejdsliv samt deres karriere- og jobmuligheder.

Frygten for at miste jobbet er tredoblet

Selv om mange ser fordele ved AI, er usikkerheden om teknologiens konsekvenser for arbejdsmarkedet vokset.

I 2024 var seks procent af de erhvervsaktive medlemmer bekymrede for at miste deres job til AI. I 2026 er andelen steget til 18 procent.

”Det er bemærkelsesværdigt, at vores medlemmer på den ene side oplever, at AI gør deres arbejde lettere og mere effektivt, mens bekymringen for jobsikkerheden samtidig vokser. Det fortæller os, at AI ikke bare er et spørgsmål om teknologi. Det handler også om tryghed, kompetencer og om, hvordan vi indretter fremtidens arbejdsmarked,” siger Sara Vergo, formand for Djøf.

Studerende er blevet mere bekymrede

Bekymringen er særligt tydelig blandt kandidatstuderende.

I 2024 var 45 procent bekymrede for, at det ville blive svært at få deres første fuldtidsjob. I 2026 er andelen steget til 60 procent. Samtidig forventer flere at opleve ledighed, når uddannelsen er afsluttet.

”Særligt bekymringen blandt de studerende skal vi tage alvorligt. Hvis AI overtager nogle af de rutineprægede opgaver, som nyuddannede traditionelt har brugt til at få foden indenfor og opbygge erfaring, risikerer vi at gøre vejen ind på arbejdsmarkedet smallere. Vi skal derfor sikre, at der også i fremtiden er gode muligheder for at få den første erfaring og opbygge sin faglighed,” siger Sara Vergo.

AI frigiver tid i arbejdsdagen

Analysen viser samtidig, at medlemmerne ikke entydigt betragter AI som en trussel. Mange oplever, at teknologien frigiver tid fra rutineopgaver og giver mulighed for at koncentrere sig om mere komplekse arbejdsopgaver. AI bliver også brugt som faglig sparringspartner.

”AI rummer store muligheder for både medarbejdere og arbejdspladser, og det er positivt, at så mange oplever, at teknologien bidrager til effektivitet og arbejdsglæde. Men vi skal være langt mere opmærksomme på, hvordan vi bruger de gevinster, AI skaber,” siger Sara Vergo.

”Hvis AI frigiver tid, skal den ikke automatisk omsættes til et krav om, at færre mennesker skal løse flere opgaver. Gevinsterne skal også kunne bruges til bedre kvalitet, mere udvikling og et bedre arbejdsliv.

Og når arbejdsopgaverne ændrer sig, skal medarbejderne have mulighed for at udvikle de kompetencer, der bliver brug for,” siger Sara Vergo og tilføjer: “AI lægger et stort ansvar over på lederne, der på én gang skal overskue mulighederne, træffe strategiske valg og fravalg om brugen af AI og ikke mindst sikre relevante kompetencer hos medarbejderne”.

Efterlyser flere AI-kompetencer

Djøf peger på, at både arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner og politikere har et ansvar for omstillingen. Arbejdspladserne skal blandt andet give medarbejderne mulighed for at udvikle deres AI-kompetencer, mens universiteterne skal ruste de studerende til at bruge teknologien fagligt, kritisk og ansvarligt.

”Vi står med en stor kompetenceopgave. Det skal ikke være den enkelte medarbejders ansvar alene at følge med, når teknologien forandrer arbejdsopgaverne. Arbejdsgiverne skal investere i kompetenceudvikling, og uddannelserne skal følge med den virkelighed, de studerende møder på arbejdsmarkedet,” siger Sara Vergo.

Analysen bygger på tre undersøgelser blandt Djøfs medlemmer i 2026. De omfatter 1.596 erhvervsaktive medlemmer uden personaleansvar, 2.407 studerende og 45 medlemmer af Djøfs lederpanel.