Familie
Boligmarkedet stagnerer – de ældre bliver boende i alt for store huse
Mange ældre bor stadig i rummelige huse, selvom børnene er flyttet hjemmefra og partneren måske er væk. Det lægger pres på boligmarkedet, hvor børnefamilier kæmper for plads og må tage til takke med mindre boliger eller lange pendlerture. Økonomiske tilskud og følelsesmæssige bånd gør det svært for de ældre at flytte.
Ældre bliver i boligen, selv når den bliver for stor
Når børnene er flyttet hjemmefra, og man måske endda er blevet alene, ville det være oplagt at skifte den store villa ud med noget mindre og mere overskueligt. Men sådan går det langt fra. Over halvdelen af alle danskere over 75 år bor stadig i boliger med mindst fire værelser, og blandt 60-70-årige er det næsten 70 procent, der bor i tilsvarende store hjem.
Det er et voksende problem for boligmarkedet. Der mangler plads i byerne, og børnefamilier må ofte opgive ønsket om at blive i områder tæt på job og skole, fordi der ganske enkelt ikke er store nok boliger ledige.
Ifølge eksperter opstår der et matchningsproblem, fordi mange ældre bliver boende i boliger, der reelt ikke længere matcher deres behov – og det rammer især unge familier hårdt.
Et boligmarked der går i stå
Fænomenet bliver kaldt “indelåsningseffekten” – og den ses tydeligst i de større byer. De unge generationer søger mod byerne for at studere og arbejde, men her er konkurrencen om boliger benhård. Og når de ældre bliver siddende i deres boliger, som både er store og velbeliggende, opstår der flaskehalse på boligmarkedet.
Især de store fødselsårgange fra efterkrigstiden, de såkaldte babyboomere, fylder godt op i de attraktive ejerboliger. Mange af dem ejer stadig deres bolig og sidder ovenpå store friværdier, men vælger alligevel ikke at sælge – selv ikke når økonomien eller boligens størrelse ikke længere passer til deres livssituation.
En stor andel af de ældre ejer deres bolig. Blandt de 60-70-årige er det 65 procent, og selv efter 75-årsalderen ejer næsten halvdelen stadig deres hjem. Mange af dem har store friværdier, men kun få vælger at bruge af pengene, mens de lever. I stedet bliver friværdien i høj grad en del af den arv, der efterlades til næste generation (Kilde: Danmarks Statistik bol201, 2024/ROCKWOOL Fonden)
Offentlige tilskud forstærker problemet
En række boligtilskud gør det nemmere for ældre at blive boende, selv i boliger der måske ellers ville være for dyre. Det gælder fx indefrysning af grundskyld, varmetillæg og boligydelse, som tilsammen udgør milliardudgifter for staten.
Boligydelse alene koster næsten 10 mia. kr. årligt og gives til hver fjerde pensionist. En enlig kan få støtte til de første 65 m² af boligen – og par til 85 m² – uanset om resten af boligen reelt bliver brugt. Mange af de ældre bor dermed i boliger, der er langt større end deres faktiske behov – og det gør det næsten økonomisk uattraktivt at flytte.
Det er ifølge økonomer en skævhed i systemet, som skaber et fastlåst boligmarked og hindrer en bedre udnyttelse af den samlede boligmasse.
Blandt danskerne i alderen 60 til 70 år bor næsten 70 procent i boliger med mindst fire værelser. Selv i gruppen over 75 år bor over halvdelen fortsat i lige så store hjem (Kilde: Danmarks Statistik BOL203, 2024/ROCKWOOL Fonden)
Friværdien som økonomisk sikkerhedsnet
En stor del af de ældre sidder på store friværdier i deres boliger. Blandt de 60-70-årige ejer hele 65 procent deres bolig, og blandt dem over 75 år er det næsten halvdelen. Men selvom friværdien kunne omdannes til kontanter og bruges til at forbedre tilværelsen som pensionist, sker det sjældent.
Mange ældre betragter friværdien som et mentalt sikkerhedsnet – noget de kan trække på, hvis livet pludselig ændrer sig drastisk. Samtidig ønsker mange at blive i det nabolag, de kender, men oplever, at der ikke findes passende mindre alternativer i nærheden.
Derfor bliver de boende – selv i boliger, der kræver vedligehold, har høje omkostninger og måske ikke længere passer til deres fysiske formåen.
Kilde: Rockwoll Fonden