Flere får under 02 i dansk og matematik i Horsens

6. maj 2024
Andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke består dansk og matematik er steget i 2023 sammenlignet med årene før coronakrisen, men der er store geografiske forskelle, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I Horsens er der et plus på 2,3 procentpoint i andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke får mindst 02 i dansk og matematik, fra årene 2016-2019 til 2023.

Andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke består dansk og matematik er steget i 2023 sammenlignet med årene før coronakrisen, men der er store geografiske forskelle, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I Horsens er der et plus på 2,3 procentpoint i andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke får mindst 02 i dansk og matematik, fra årene 2016-2019 til 2023.

Sidste sommer bestod 11,5 procent af afgangseleverne fra folkeskolernes 9. klasser ikke dansk og matematik. Det er 2,9 procentpoint højere sammenlignet med årene før corona (2016-2019). Men tallene dækker over store geografiske forskelle.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre.

Især i sønderjyske og vest- og sydsjællandske kommuner er der flere elever end tidligere, der går ud af folkeskolen uden at bestå dansk og matematik.

I Lolland Kommune opnåede 34,0 procent af afgangseleverne ikke 02 i dansk og matematik. Dermed er der sket en stigning på 15,4 procentpoint sammenlignet med årene 2016-2019.

Kun i 9 ud af 98 kommuner er der sket et fald.

42 kommuner havde en højere andel af elever, der ikke bestod dansk og matematik, end landsgennemsnittet.

”Tallene i vores analyse afslører, at der er meget store geografiske uligheder i folkeskolen. De socioøkonomiske vilkår er vidt forskellige rundt om i landet, og vi kan samtidig se, at den skæve udvikling er gået ud over de fagligt svageste elever,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Behov for intensiv undervisning for mest udfordrede elever

Analysen viser også, at eleverne, der var mest udfordrede i forvejen, har fået sværere ved at bestå dansk og matematik i 9. klasse.

Blandt eleverne, der lå i den laveste tredjedel i de nationale tests i læsning i 4. klasse, bestod 19,0 procent af folkeskoleeleverne ikke dansk og matematik i 9. klasse i 2023. Det er 4,8 procentpoint mere i forhold til årene 2016-2019.

”Vi har en stor udfordring med de fagligt udfordrede elever. Vi kan allerede se deres faglige udfordringer i 4. klasse, men får dem simpelthen ikke løftet i de efterfølgende skoleår. Løsningen er at satse på intensiv undervisning for de fagligt mest udfordrede elever,” siger Troels Lund Jensen.

Regeringen og et flertal i Folketinget afsatte med folkeskoleaftalen i marts 500 millioner kroner til en styrket indsats i dansk og matematik til de cirka 10 procent fagligt mest udfordrede elever på hver skole.

”Det er godt, at politikerne investerer i de fagligt mest udfordrede elever, men vores analyse viser, at det rammer skævt, når man fordeler pengene lige ud over landets skoler. Man burde i stedet investere pengene i de fagligt mest udfordrede elever på landsplan,” siger Troels Lund Jensen.

”Skolerne på Lolland har mere brug for pengene end skolerne i Gentofte,” siger Troels Lund Jensen.

Analysens hovedkonklusioner

  • På landsplan er andelen af folkeskoleelever, der ikke får 02 i dansk og matematik steget fra 8,6 procent i 2016-2019 til 11,5 procent i 2023.
  • Fordelt på landsdele er der flest, der ikke får 02 i dansk og matematik i Vest-og Sydsjælland, Bornholm og Sønderjylland. Det er også i de landsdele, andelen er steget mest. Færrest fik under 02 i dansk og matematik i Østsjælland og Nordsjælland.
  • Fordelt på kommuner er der store forskelle. I kommunerne nord for København – Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Allerød og Hørsholm – var det kun 2-5 procent af eleverne, der ikke fik 02 i dansk og matematik. I Lolland Kommune bestod 34 procent ikke dansk og matematik.
  • Med folkeskoleaftalen investeres 500 millioner kroner i intensiv undervisning til elever med udfordringer i dansk og matematik. Men den lige fordeling af midlerne, rammer skævt. Aftalen tager ikke højde for de store geografiske forskelle.
  • I kommuner som Gentofte og Rudersdal, hvor kun 2-5 pct. af folkeskoleeleverne får under 02 i dansk og matematik, kan midlerne ikke gøre lige så meget gavn som i Lolland Kommune, hvor 34 procent af eleverne får under 02 i dansk og matematik.

Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registre

Læs analysen her