Foråret rykker frem – selv efter iskold vinter

Selvom årets første måneder har budt på den koldeste januar i 16 år samt massivt snelag og lave temperaturer, peger nye analyser på, at foråret generelt kommer tidligere end før.

Data fra Statens Naturhistoriske Museum og appen Arter viser, at en række planter og insekter i stigende grad dukker op tidligere på året – også selvom vintervejret kan føles bidende koldt.

– Ved at sammenligne nyere data indsamlet gennem citizen science-projektet ‘Find Foråret’ med historiske observationer kan vi se, at nogle planter og sommerfugle kommer frem tidligere som reaktion på varmere og tidligere forår i de seneste år, fortæller Natalie Iwanycki Ahlstrand, botaniker og forskningsleder for ‘Find Foråret’ på Statens Naturhistoriske Museum.

Op til en uge tidligere end for 50 år siden

Analyserne bygger på både historiske data fra museets samlinger og nyere registreringer fra tusindvis af danskere, der deltager i projektet via appen Arter. Oplysningerne er koblet med vejrudviklingen for at undersøge sammenhængen mellem temperatur og arternes fremkomst.

Konklusionen er tydelig: For flere arter viser forårstegnene sig op til en uge tidligere sammenlignet med for 50 år siden.

Selvom årets kulde lokalt kan forsinke blomstring og insektliv, ændrer det ikke ved den overordnede tendens. De seneste tre år er flere klassiske forårsbebudere registreret tidligere på året – uanset hvordan vinteren har formet sig.

Risiko for “mismatch” i naturen

Blandt de arter, der rykker frem i kalenderen, er hvid anemone, citronsommerfugl og aurorasommerfugl. Også engkarsen, som er vigtig for aurorasommerfuglens livscyklus, viser samme udvikling. Gøgens første kald høres ligeledes tidligere.

Når planter blomstrer tidligere, men insekter eller fugle ikke følger samme rytme, kan der opstå det, forskerne kalder mismatch. Det kan få betydning for bestøvning, fødesøgning og arternes overlevelse.

– Det er netop derfor, at det er så vigtigt, at vi følger udviklingen tæt. De mange registreringer fra borgere i hele landet giver os et unikt indblik i, hvordan naturen reagerer på klimaændringer, siger Michael Magee, projektleder for citizen science-projektet ‘Find Foråret’.

Borgere kan bidrage med viden

Statens Naturhistoriske Museum opfordrer nu danskerne til at hjælpe med at dokumentere forårets ankomst.

I appen Arter kan man registrere observationer under aktiviteten ”Find Foråret 2026”. Forskerne leder efter 20 udvalgte forårstegn – blandt andet citronsommerfugl, hvid anemone, mirabelblomst samt aurorasommerfugl og dens larver.

I år er der særligt fokus på at registrere flere livsstadier.

– Det er vigtigt, at vi hvert år får mere data på de 20 forårstegn. Og meget gerne fra alle livsfaser af arterne. Det kan for eksempel være aurorasommerfuglens larver. Larverne er vigtige for at forstå arternes udvikling og timing i forhold til de planter, de spiser, siger Michael Magee og fortsætter:

– Ved at indsamle data om artsobservationer på tværs af forskellige livsstadier får vi en dybere forståelse af naturens kalender. Det gør os i stand til for eksempel at opdage, om der er et misforhold mellem, hvornår planter begynder at blomstre, og hvornår de insekter, der lever af planterne, kommer frem.

Alle kan deltage ved at downloade appen Arter, tage billeder af forårstegn i naturen og uploade observationerne. Hver registrering bidrager til forskernes arbejde med at forstå, hvordan den danske natur forandrer sig i et klima under forandring.