Forskere finder uventet klimafordel efter alvorlige naturbrande

Alvorlige naturbrande kan ændre tørvejorde så markant, at udledningen af metan efter vådlægning falder med mere end 90 procent.

Det viser et nyt studie fra forskere ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet. Forskerne har undersøgt, hvad der sker, når tørvemoser, som tidligere har været udsat for alvorlige naturbrande, bliver vådlagt igen.

Resultaterne viser samtidig, at CO₂-udledningen fra de undersøgte jorde forblev på et relativt lavt niveau.

Studiet er gennemført af Shihao Cui, Haonan Guo, Lorenzo Pugliese og Shubiao Wu som en del af det EU-finansierede Horizon Europe-projekt WetHorizons.

Branden ændrer tørven

Når drænede tørvemoser bliver vådlagt, stiger udledningen af metan normalt. Men ifølge det nye studie gælder det ikke nødvendigvis for tørvejorde, der har været udsat for alvorlige brande.

Forsøgene viser, at kraftig opvarmning ændrer både tørvens kemi og dens mikrobielle sammensætning. Kulstoffet bliver mere stabilt og vanskeligere for mikroorganismer at omsætte.

Samtidig bliver der færre af de mikroorganismer, som producerer metan. Dermed bliver den stigning i metanudledningen, der normalt følger efter vådlægning, kraftigt reduceret.

Kan være relevant for danske lavbundsjorde

Resultaterne kan også være relevante i Danmark, hvor kulstofrige lavbundsarealer bliver taget ud af drift og genoprettet som vådområder for at mindske landbrugets klimaaftryk.

Metanudledning efter vådlægning er en central del af klimaregnskabet. Det nye studie peger på, at et areals historie kan have større betydning for effekten af genopretningen end hidtil antaget.

Tidligere påvirkninger som brand, tørke eller andre ændringer i jordens tilstand kan derfor være relevante at tage med i fremtidige strategier for restaurering.

Brande er fortsat ødelæggende

Forskerne understreger, at resultaterne ikke er et argument for naturbrande.

Brande frigiver store mængder kulstof og kan skade både økosystemer og produktionsgrundlag. Men når en alvorlig brand allerede har fundet sted, peger studiet på, at brandpåvirkede tørvemoser kan være oplagte kandidater til hurtig restaurering.

Drænede tørvemoser er samtidig særligt udsatte for brand, fordi den lavere vandstand gør tørven tørrere og mere brandfarlig.

Potentiale på globalt plan

Tørvemoser dækker omkring tre procent af verdens landareal, men lagrer omkring en fjerdedel af alt kulstof i jord.

Forskerne har kombineret laboratorieforsøg med globale data om tørvemoser og brandpåvirkede områder. Analysen peger på, at målrettet vådlægning af tørvemoser, som har været ramt af naturbrande, globalt kan reducere metanudledninger svarende til op mod 0,8 millioner ton CO₂-ækvivalenter om året.

Mere end 70 procent af potentialet findes ifølge studiet i Asien, mens der også er betydelige muligheder i dele af Europa, Nordamerika og Afrika.

Flere undersøgelser er nødvendige

Resultaterne bygger på kontrollerede forsøg. Derfor er der ifølge forskerne behov for flere langvarige feltstudier, som kan vise, hvordan brandpåvirkede tørvemoser udvikler sig efter vådlægning under naturlige forhold.

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Environmental Science and Ecotechnology og er støttet af EU’s Horizon Europe-program og China Scholarship Council.