Fra mark til mælk: Jagten på den klimavenlige græsmark

På en forsøgsmark ved AU Viborg er de første forsøgsgræsser i forskningsprojektet ClimateReach blevet høstet. Ph.d.-studerende ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg, Giulia Vaccargiu, fulgte høsten tæt, og inden længe går arbejdet i gang med at analysere prøverne i laboratoriet. Hun glæder sig til at komme i gang med analyserne og se, hvilke spændende svar der gemmer sig i prøverne.

Det, der for det utrænede øje ligner ganske almindeligt græs, er i virkeligheden fire særligt udvalgte græsarter, som indgår i projektet. Græsarter, der potentielt kan bidrage til at reducere klimaaftrykket fra fremtidens mælkeproduktion. Som en del af forskningsprojektet undersøger Giulia Vaccargiu, hvordan forskellige græsarter, der forventes at kunne fremme kulstoflagring i jorden, påvirker foderkvaliteten og køernes metanudledning. Målet er at finde græsarter, der kan bidrage til en mere klimavenlig mælkeproduktion uden at gå på kompromis med foderkvaliteten.

Hele kæden skal hænge sammen

Når græs vokser, optager det CO₂ fra luften gennem fotosyntesen. Noget af kulstoffet ender i plantens rødder og kan blive lagret i jorden i mange år. Derfor er græsarter med dybe og kraftige rodsystemer interessante. Men hvis de samtidig giver dårligere foder eller øger metanudledningen fra køerne, er den samlede klimaeffekt ikke nødvendigvis bedre. Det er netop den balance, ClimateReach skal undersøge – altså hele kæden fra mark til mælk.

Mens andre forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet undersøger græssernes evne til at lagre kulstof i jorden, undersøger seniorrådgiver ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet, Maike Johannes Brask, og hendes forskergruppe, hvordan de samme græsarter påvirker køernes fordøjelse, mælkeproduktion og metanudledning.

Hun forklarer, at det værste, der kan ske, er, at man taber på gyngerne, hvad man har vundet på karrusellerne – hvis en græsart lagrer mere kulstof, men samtidig giver dårligere foderværdi eller mere metan, er problemet ikke løst. Målet er i stedet at finde en type græs, der kan tre ting på én gang: lagre kulstof i jorden, være godt foder til køerne og samtidig reducere metanudledningen per kilo produceret mælk.

Fra laboratoriet til kostalden

Nu begynder næste fase af forskningsprojektet. De nyhøstede græsprøver skal analyseres i laboratoriet, hvor forskerne får de første indikationer af, hvordan de forskellige græsarter påvirker foderkvaliteten. Giulia Vaccargiu fortæller, at det nu er, de begynder at få de første resultater, og at det bliver spændende at se, om græsarterne opfører sig som forventet, eller om analyserne afslører uforudsete effekter.

Herefter skal græsarterne testes i kontrollerede forsøg med køer på Aarhus Universitet, hvor forskerne undersøger, hvordan de påvirker blandt andet fordøjelighed, foderudnyttelse og metanproduktion. Til sidst skal de mest lovende resultater afprøves under mere produktionslignende forhold med malkekøer, hvor forskerne også måler mælkeydelse og foderoptagelse.

Samarbejde styrker klimaforskningen

En del af finansieringen af Giulia Vaccargius ph.d.-stilling kommer fra samarbejdsaftalen Sustainable Dairy Production mellem Aarhus Universitet og Arla, der trådte i kraft ved årsskiftet. Aftalen skal styrke forskningen i bæredygtig mælkeproduktion gennem investeringer i blandt andet forskningsudstyr og rekruttering af ph.d.-studerende og postdocs, og bidrage til forskning i, hvordan klimaaftrykket fra fremtidens mælkeproduktion kan reduceres.

Om ClimateReach

ClimateReach er et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan græs kan bidrage til en mere klimavenlig mælkeproduktion. Projektet kombinerer forskning i kulstoflagring i jorden, foderkvalitet og metanudledning fra malkekøer, og målet er at identificere græsarter, der både kan lagre mere kulstof i jorden og indgå i en effektiv mælkeproduktion uden at øge køernes metanudledning.

Aarhus Universitet undersøger græsarternes foderværdi, fordøjelighed og metanproduktion, mens forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet undersøger kulstoflagringen i jorden. Projektet ledes af Aarhus Universitet i samarbejde med Københavns Universitet og virksomhederne Arla, Danish Crown, DLF, Danish Agro og DLG. Projektet løber fra 2024 til 2028 og er en del af AgriFoodTure.