Global ulighed begynder før fødslen, siger professor på FN’s dag for social retfærdighed

To børn bliver født samme dag. Det ene i Danmark, det andet i Sydsudan. Allerede fra første åndedrag er deres livschancer vidt forskellige.

Det kalder professor Christian O. Christiansen for et globalt “fødselslotteri”.

I forbindelse med FN’s Verdensdag for social retfærdighed den 20. februar sætter han fokus på, hvordan global ulighed ikke kun handler om indkomst og formue – men om de livsmuligheder, vi fødes ind i.

Ulighed handler om mere end penge

Ifølge Christian O. Christiansen er global ulighed både et konkret fænomen og et begreb, der har ændret betydning over tid.

“Global ulighed er et komplekst og flertydigt begreb, der ofte pendulerer mellem forskning, politik og offentlighed. Som idéhistoriker interesserer jeg mig for, hvordan begreber og måder at måle på former vores blik – og for at ulighed ikke kun handler om indkomst og formue, men også om menneskers livschancer,” fortæller han.

Begrebet “global inequality” opstod i begyndelsen af 1970’erne i forbindelse med en global fødevarekrise, men fik først bredt gennemslag i den offentlige debat fra 2010’erne og frem.

I de senere år er der ifølge Christiansen sket en tydelig “økonomisering” af ulighed, hvor fokus især er rettet mod indkomst og formue. Det har gjort ulighed lettere at måle – men kan samtidig skygge for andre dimensioner som magt, selvbestemmelse, sundhed og adgang til et trygt liv.

En verden præget af “den store divergens”

Som fænomen er global økonomisk ulighed langt ældre end selve begrebet. Opkomsten af moderne kapitalisme, kolonisering og industriel udvikling bidrog ifølge økonomihistorikere til det, der kaldes “den store divergens” mellem Vesten og andre dele af verden.

I de seneste årtier er der sket en vis indkomstudjævning mellem Vesten og dele af Asien, særligt Kina. Til gengæld er uligheden steget inden for mange lande – dog med store forskelle fra land til land.

Ulighed omtales nu som en krise

Et kendetegn ved nutiden er, at ulighed i stigende grad omtales som en krise – på linje med klimakrisen.

“Når ulighed i dag omtales som en krise, er det fordi vi ser en hidtil uset koncentration af rigdom – og fordi økonomisk magt i stigende grad bliver til politisk magt. Det giver ulighed en ny tyngde i samtiden,” fortæller Christian O. Christiansen.

I en tid præget af overlappende kriser – klima, geopolitik, migration og økonomi – indgår ulighed som en del af det, nogle kalder en “polykrise”. Samtidig oplever mange mennesker ikke at få del i globaliseringens gevinster.

Ifølge internationale analyser oplever op mod en fjerdedel af verdens befolkning dagligt fødevareusikkerhed.

Danmark er ikke udenfor

Selvom global ulighed kan lyde som et fjernt problem, understreger Christiansen, at Danmark er tæt forbundet med globale skævheder. Uligheden er også stigende herhjemme, og dansk velstand og forbrug er indlejret i globale udvekslinger af arbejdskraft, ressourcer og miljøbelastning.

“Det er fortsat vores nationalitet og pas, der i høj grad afgør vores livschancer. På den måde starter global ulighed allerede før vi bliver født – som et slags fødselslotteri.”

Han peger samtidig på, at forholdet mellem rigdom, moral og ansvar har ændret sig. Historisk har der været betydelig skepsis over for stor rigdom, men i dag ses i højere grad en accept af, at selv meget store formuer ikke nødvendigvis forpligter.

Dermed rejser Verdensdagen for social retfærdighed ikke kun spørgsmål om fattigdom langt væk – men også om, hvordan vi forstår ulighed, ansvar og retfærdighed i en globaliseret verden.