Havearbejde endte med historisk fund: Danmarks største vikingesølvskat lå under haven

Et ganske almindeligt terrasseprojekt i en privat have i Rebild udviklede sig til en arkæologisk sensation.

Under havearbejdet blev der fundet omkring 18,5 kilo sølv fra vikingetiden. Dermed er der ifølge Nordjyske Museer tale om Danmarks største kendte sølvskat fra vikingetiden.

Skatten blev nedlagt i et lerkar engang i 900-tallet og består af omkring 700 genstande og fragmenter. Blandt fundene er sølvbarrer, armbånd, 47 mønter og møntfragmenter, en lille torshammer og forskellige ituklippede sølvgenstande.

Den hidtil største kendte sølvskat fra vikingetiden i Danmark var Terslevskatten på omkring 6,5 kilo.

Greben ramte noget under jorden

Skatten kom frem, da der skulle anlægges en ny fliseterrasse i en privat have.

”Det skulle bare have været et par timers hårdt havearbejde med at fjerne genstridigt græs, sten og grus ifm. en ny fliseterrasse, men det blev mit livs største overraskelse,” fortæller finderen af sølvskatten, der ønsker at være anonym.

Efter omkring en halv times arbejde ramte greben noget under jorden.

”Efter en halv times gravning ramte min greb noget, der sagde en mærkelig lyd. Først troede jeg, det var gammelt jern eller hegnstråd samt nogle potteskår, men da jeg begyndte at grave med hænderne, kunne jeg pludselig fiske den ene metalgenstand efter den anden op af jorden. Efter kort tids forsigtigt arbejde gik det op for mig, at det var smykker, mønter og sølvbarrer.”

Omkring 320 genstande med en samlet vægt på 6,4 kilo lå fortsat i det oprindelige lerkar. Resten blev fundet i jorden omkring stedet.

”Som at finde et pengeskab fra vikingetiden”

Hos Nordjyske Museer vakte fundet stor begejstring.

“Det her er et fund af stor betydning for vores forståelse af vikingetiden i Danmark. Ikke bare på grund af størrelsen, men også fordi skatten så tydeligt viser, hvordan sølv fungerede som rigdom og betalingsmiddel i vikingetiden. Det er som at finde et pengeskab fra vikingetiden,” siger Torben Sarauw, kulturarvschef og arkæolog ved Nordjyske Museer.

Et af fundene rummer samtidig et gådefuldt spor. På en sølvbarre er der indridset runer, som muligvis kan læses som ”hutu”. Det kan ifølge museet være et navn, et ejermærke eller en anden betydningsfuld markering.

Flere barrer bærer desuden tegn som kors eller torshammer.

Sølvet fungerede som penge

Skatten er især domineret af barrer, smykker og sølvklip, mens mønterne kun udgør en lille del af den samlede vægt.

Det gør fundet interessant for forståelsen af vikingetidens økonomi. Sølvbarrer, smykker og brudsølv kunne bruges som betalingsmiddel og værdilager, hvor sølvets vægt var afgørende.

“Når vi analyserer sølvgenstandenes vægt, afslører skatten informationer om vikingetidens økonomiske praksis. Skatten består nemlig ikke kun af flotte genstande. De fleste indgår efter vægt i et struktureret værdisystem,” siger Torben Sarauw.

De mange sølvbarrer fordeler sig omkring bestemte vægtgrupper. Det samme gælder dele af armbåndene og brudsølvet. Det tyder ifølge museet på, at sølvet var organiseret som en betydelig beholdning af værdier.

Mønter kom langvejs fra

Blandt de 47 mønter og møntfragmenter findes både arabiske og angelsaksiske eksemplarer.

“Det er netop det fascinerende ved fundet. Sølvet lå gemt i Rebild, men det peger ud mod en langt større verden. Mønterne afslører, at der har været forbindelser til den islamiske verden i øst og England mod vest, samt om en vikingetid, hvor mennesker, varer og værdier bevægede sig over enorme afstande,” siger Torben Sarauw.

To af mønterne er angelsaksiske sølvpennies præget under kong Edward den Ældre, som regerede fra 899 til 924.

Der er også arabiske sølvmønter – såkaldte dirhemer. Flere af dem er klippet i mindre stykker, så sølvet kunne anvendes efter vægt.

Endnu en stor skat fra Rebildområdet

Det er ikke første gang, der er fundet store værdier fra vikingetiden i området.

I 1971 blev den såkaldte Rebildskat fundet i samme nærområde. Den bestod af næsten fire kilo sølv fra 900-tallet.

For blot to måneder siden blev Roldskatten desuden fundet. Den består af seks intakte guldarmringe fra vikingetiden med en samlet vægt på 762,5 gram.

Den nye sølvskat blev fundet i et moderne bebygget område. Derfor er det ikke muligt at gennemføre en større arkæologisk undersøgelse på stedet.

Det er dermed uvist, hvorfor skatten oprindeligt blev gemt netop her. Den kan have ligget nær en vikingebebyggelse, ved et færdselsstrøg eller på et mere afsides sted.

Håber på permanent udstilling på Fyrkat

Sølvskatten er danefæ og bliver nu sendt til danefæbedømmelse på Nationalmuseet.

Nordjyske Museer arbejder samtidig på, at fundet på længere sigt kan blive permanent udstillet på Vikingemuseet Fyrkat sammen med de seks guldarmringe fra Roldskatten.

”Når der er tale om unikke og meget værdifulde genstande som disse, stilles der typisk høje krav til blandt andet sikring, overvågning, alarmer, montre og den generelle håndtering af genstandene,” forklarer Torben Sarauw.

Når et fund erklæres danefæ, tilhører det staten, og Nationalmuseet fastsætter derfor sikkerhedskravene ved en eventuel udstilling.

”Før vi ved, om vi kan udstille fundene på Fyrkat, skal det derfor afklares, hvilke nødvendige krav der er, og om de kan opfyldes,” slutter Torben Sarauw.

Fakta om den nye vikingeskat

• Samlet vægt: cirka 18,5 kilo sølv
• Omkring 700 genstande og fragmenter
• Blandt fundene er sølvbarrer, smykker, brudsølv og en lille torshammer
• 47 mønter og møntfragmenter er registreret
• En sølvbarre har runer, der muligvis kan læses som ”hutu”
• Skatten blev fundet i forbindelse med anlæggelsen af en terrasse i en privat have
• Skatten blev nedlagt i et lerkar i 900-tallet
• Fundet er danefæ og skal bedømmes på Nationalmuseet
• Nordjyske Museer arbejder på at få skatten permanent udstillet på Vikingemuseet Fyrkat