De har størst risiko for dårlige tænder – og mange har ikke været hos tandlægen i et årti

Omkring hver tiende ældre dansker har ikke været hos tandlægen i de seneste ti år. Samtidig går ældre med lav indkomst eller en svag tilknytning til arbejdsmarkedet sjældnere til tandlæge og har oftere dårlige tænder end andre.

Det viser en ny undersøgelse fra VIVE, som kortlægger sociale, geografiske og strukturelle forskelle i ældres tandsundhed.

Store sociale forskelle

Undersøgelsen viser, at langtidsledige, førtidspensionister og andre med en svag eller ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet både går sjældnere til tandundersøgelse og får færre tandbehandlinger end personer med en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.

Blandt personer med fast tilknytning til arbejdsmarkedet går de højestlønnede desuden oftere til tandlægen end personer med lavere indkomst.

De sociale forskelle er størst blandt 60-årige. Her har langtidsledige og førtidspensionister markant oftere dårlige tænder, mens tandsundheden generelt forbedres i takt med højere indkomst og en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.

VIVE peger også på, at mænd har omkring 10 procent større sandsynlighed for dårlig tandsundhed end kvinder. Ældre, der har været enlige gennem de seneste ti år, har desuden omkring 20 procent højere risiko.

Barndommen kan præge tænderne resten af livet

Undersøgelsen peger på, at forskellene i tandsundhed kan begynde længe før pensionsalderen.

Blandt 70-årige er risikoen for dårlig tandstatus omkring 30 procent højere for personer, der ikke havde adgang til kommunal skoletandpleje som børn.

Samtidig har ældre, der voksede op i områder med mere end 0,3 milligram fluor pr. liter drikkevand, 30-50 procent lavere risiko for dårlig tandstatus end personer, der voksede op i områder med mindre fluor i vandet.

Den kommunale skoletandpleje blev først gjort lovpligtig i hele landet i 1972. Mange af nutidens ældre voksede derfor op i en tid, hvor tilbuddet afhang af den kommune, de boede i.

“Ulighed i tandsundhed handler ikke kun om vaner, livsstil og økonomi i voksenlivet. Vores analyse peger på, at geografiske og strukturelle forhold under opvæksten spiller en væsentlig rolle for tandsundheden som ældre – og måske endda en større rolle end brugen af tandlægeydelser senere i livet,” siger Jakob Kjellberg, professor i VIVE.

Flere beholder deres egne tænder

Selv om der fortsat er store forskelle, viser undersøgelsen også en positiv udvikling.

Nutidens 60-årige har markant mindre risiko for at have færre end 15 naturlige tænder end personer, der blev født 20 år tidligere. Det betyder, at flere ældre kan se frem til at beholde deres egne tænder længere.

Ifølge VIVE betyder det dog ikke nødvendigvis et mindre behov for tandbehandling.

“Man kunne tro, at bedre tandstatus blandt fremtidens ældre vil reducere behovet for tandbehandling. Men når flere ældre beholder egne tænder og samtidig lever længere, ofte med kroniske sygdomme, der kan påvirke tandsundheden, vil behovet for tandlægebistand ikke nødvendigvis falde,” siger Jakob Kjellberg.

Sammenhæng med sygdom

Undersøgelsen finder også en tydelig sammenhæng mellem dårlig tandstatus og sygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme og psykisk sygdom.

Faglige Seniorer vil have gratis tandbehandling

På baggrund af undersøgelsen mener Faglige Seniorers landsformand, Mette Kindberg, at tandbehandling bør være gratis.

“Det er stærkt bekymrende, at hver tiende ældre ikke har været hos tandlægen i ti år. Når mennesker med lav indkomst samtidig går sjældnere til tandlæge og oftere har dårlige tænder, viser det tydeligt, at pengepungen har alt for stor betydning for tandsundheden,” siger hun.

“Tænderne er en del af kroppen. Derfor bør det ikke koste noget at få nødvendig behandling hos tandlægen, ligesom det ikke koster noget at blive behandlet hos lægen. Ingen ældre skal leve med smerter eller dårlige tænder, fordi de ikke har råd til regningen,” siger Mette Kindberg.