Erhverv

Ken Larsen bliver ny divisionsdirektør i Verdo Energy Systems

Verdo Energy Systems har pr. 1. marts 2025 ansat Ken Larsen som ny divisionsdirektør. For mange medarbejdere er han et kendt ansigt, da han siden december 2024 har været ansat som chefkonsulent i divisionen.

Ken Larsen bliver ny divisionsdirektør i Verdo Energy Systems
Ken Larsen, divisionsdirektør Verdo Energy Systems. Foto: Jakob Lerche.
Af Nanna Madsen 1. marts 2025

Mere end 25 års ledererfaring 

Ken Larsen bringer mere end 25 års erfaring fra topledelse i energibranchen med sig. Han har tidligere arbejdet med Waste-to-Energy, bioenergi og offshore vind samt strategisk udvikling, due diligence, ingeniørarbejde og ledelsesrådgivning.  

Han har haft ledende stillinger i virksomheder som Seasight Davits, NRER, ABB, Rambøll Oil & Gas og Babcock Wilcox Vølund. Uddannelsesmæssigt har han en bachelorgrad i Manufacturing Engineering fra Syddansk Universitet samt en MBA fra Henley Management College i England. 

Lettere at køre hurtigere i traktor med påhæng: Ny lovændring fjerner unødvendige krav

Læs også: Lettere at køre hurtigere i traktor med påhæng: Ny lovændring fjerner unødvendige krav

Ambitioner for fremtiden  

Med sin nye rolle ser Ken Larsen frem til at styrke Verdo Energy Systems’ position i energibranchen og bidrage til den grønne omstilling. 

“Min brede ledelsesmæssige erfaring inden for vedvarende energi med fokus på ledelse, salg og forretningsstrategi kombineret med stor indsigt i de værdikæder, som Verdo Energy Systems er aktive i, gør, at vi fremadrettet kan tilpasse vores ydelser til endnu mere gavn for vores kunder og selskabets vækst. Sammen med de dygtige medarbejdere i Verdo Energy Systems glæder jeg mig til i de kommende år at udfolde det projekt- og servicepotentiale, som ligger foran os. Her vil vi som aktiv bidragsyder til den grønne omstilling møde de fælles udfordringer, som markedet byder os. Igennem vores egne teknologier og ydelser vil vi styrke vores markedsposition gennem fokuserede leverancer,” siger Ken Larsen. 

Verdo Energy Systems har de seneste måneder været ledet af bestyrelsesformand Torben Høeg Bonde, der midlertidigt har fungeret som divisionsdirektør. Derfor ser bestyrelsesformanden nu frem til at kunne fokusere fuldt ud på bestyrelsesarbejdet og de spændende udfordringer, der følger med de omfattende organisationsændringer, som Verdo gennemførte i begyndelsen af 2025.  

“Med Ken Larsen som ny divisionsdirektør får Verdo Energy Systems en stærk og erfaren leder, der ikke blot har dyb indsigt i energisektoren, men også allerede har et indgående kendskab til virksomheden. Hans kompetencer og brancheerfaring vil styrke vores position og drive udviklingen fremad.” 

Ken Larsen er 61 år. Privat er han gift med Chen Fu-Ju, med hvem han har tre børn.

Kilde: Ritzau

Danmark indtager europæisk fjerdeplads for patentaktivitet: Vestas og Novozymes på toppen

Læs også: Danmark indtager europæisk fjerdeplads for patentaktivitet: Vestas og Novozymes på toppen

Den største LEGO butik i verden åbner den 5. april – eksklusiv gave til de første 10 gæster!

Læs også: Den største LEGO butik i verden åbner den 5. april – eksklusiv gave til de første 10 gæster!