Kvindernes internationale kampdag: Historie og baggrund

Historien om Kvindernes Internationale Kampdag

Ideen om at skabe en international kvindedag blev først fremsat af Clara Zetkin, en tysk politiker og kvindesagsforkæmper i København i 1910. Zetkin, der var leder af den socialistiske kvindebevægelse, foreslog, at en årlig kvindedag skulle etableres som et middel til at fremme kvinders valgret og andre sociale rettigheder.

Konferencen, der fandt sted den 26. og 27. august i København, var et vigtigt skridt i kvinders kamp for ligestilling. Her blev der vedtaget en resolution, som fastslog, at den internationale kvindedag skulle bruges til at fremme kvinders politiske rettigheder, især deres valgret, og at denne dag skulle have en international karakter.

8. marts som dato

Datoen 8. marts blev først fastlagt som Kvindernes Internationale Kampdag i 1921. Der er flere teorier om, hvorfor denne dato blev valgt. En populær teori er, at det var resultatet af en række markante begivenheder, herunder den amerikanske tekstilarbejderstrejke i 1857-58, den russiske kvindedemonstration i 1917, som markerede begyndelsen på den russiske revolution, og den store demonstration i New York den 8. marts 1908, som var en reaktion på den mere borgerlige suffragettebevægelse (også kaldet valgret for kvinder.)

I Danmark blev dagen første gang markeret i 1911, hvor Socialdemokratiet, med støtte fra kvindesagsforkæmperen Nina Bang, arrangerede den første Kvindedag. Her var kravet, ligesom i andre lande, et centralt fokus på kvinders stemmeret, som de danske kvinder først opnåede i 1915.

Kvindernes Internationale Kampdag gennem årtierne

Fra 1917 og frem til 1940’erne blev Kvindernes Internationale Kampdag primært markeret af kommunistiske kvindeorganisationer, særligt i Østeuropa, hvor det var en officiel fridag for kvinder. I denne periode blev dagen ofte fejret med fokus på kvinder som mødre og arbejdere, og i lande som Sovjetunionen blev dagen et symbol på kvindernes økonomiske og sociale rolle.

I 1960’erne og 1970’erne, med opblomstringen af den nye kvindebevægelse, især i Danmark med rødstrømperne og andre feministiske grupper, blev 8. marts igen relevant. I denne periode blev dagen fyldt med nye krav, der gik ud over juridisk ligestilling og begyndte at omhandle emner som seksuel frigørelse, kvinders rettigheder på arbejdsmarkedet, og kamp mod kvindeundertrykkelse.

I 1975 blev 8. marts officielt anerkendt af FN som den internationale kvindedag, hvilket gav dagen et globalt skær.

Markeringen af Kvindernes Internationale Kampdag i dag

I dag er Kvindernes Internationale Kampdag, der i mange lande simpelthen kaldes Den Internationale Kvindedag, markeret på forskellige måder. I nogle lande er det en officiel fridag, hvor kvinder modtager gaver og blomster, mens det i andre lande stadig er en dag for demonstrationer og politiske handlinger. For eksempel er det i Kina en halv fridag for kvinder, mens FN fortsat understøtter dagen som en global markering af kvinders rettigheder.

I Danmark har traditionen med 8. marts-arrangementer været stærk siden 1960’erne, og i dag fejres dagen med både møder, kulturelle arrangementer og demonstrationer i mange af de store byer. Begivenhederne har i nyere tid været domineret af emner som ligeløn, sexisme, vold mod kvinder og andre spørgsmål relateret til kønsrettigheder og ligestilling.

Hvor står vi i dag?

Kvindernes Internationale Kampdag er i dag ikke kun en fejring af kvinders præstationer, men også en fortsat påmindelse om de kampe, der stadig skal tages. Mens der er blevet gjort store fremskridt i mange dele af verden, er der stadig stor ulighed at bekæmpe, og derfor samles kvinder og mænd verden over den 8. marts for at demonstrere for et bedre og mere lige samfund.

I Danmark er der i de senere år kommet en fornyet interesse for 8. marts, især på grund af bevægelser som #MeToo og den fortsatte debat om ligeløn i kvindedominerede sektorer som pleje og sundhed.