Trafik
Milliard-regningen vokser: Kommunevejene er fyldt med huller – men ingen kender det fulde omfang
Danske kommuneveje lider under massiv forsømmelse, men hvor slemt det står til, er der ingen, der helt ved. Skaderne vokser, trafiksikkerheden falder – og det kan ende med at koste både bilister og samfundet dyrt.
FDM advarer: Kommunernes vejforfald er både dyrt og farligt
De danske kommuneveje er i dårligere stand end nogensinde før – og hver gang en bilist må lave en undvigemanøvre for at undgå et hul i asfalten, er det et synligt bevis på problemet. Men selvom det står slemt til, findes der ikke et samlet overblik over efterslæbet på vedligeholdelsen. Det seneste landsdækkende billede stammer helt tilbage fra 2017.
Her viste en analyse, at der var behov for investeringer på 3,9 milliarder kroner. I dagens priser svarer det til omkring 5,6 milliarder kroner – men eksperter vurderer, at regningen i virkeligheden er vokset til et sted mellem 5 og 10 milliarder kroner.
Kommunerne udsætter regningen – og det forværrer problemet
Årsagen til det voksende efterslæb er manglende investering i vedligeholdelse. Mange kommuner vælger at udskyde arbejdet med at lappe huller og forny belægningen, hvilket i praksis fordobler eller tredobler udgifterne på sigt. Det er både økonomisk uansvarligt og kortsigtet, mener FDM, der råber vagt i gevær.
”Det er ikke økonomisk klogt og slet ikke ansvarligt at negligere vejområdet,” siger FDM’s politiske chef Torben Lund Kudsk og advarer om, at regningen kan ramme andre kommunale områder i fremtiden, hvis problemet ikke løses nu.
Trafiksikkerheden er i fare – og ingen tager ansvar
De mange huller i vejene koster ikke kun penge – de truer også trafiksikkerheden. Ifølge en rapport fra DTU er der dokumenteret sammenhæng mellem vejens tilstand og antallet af trafikulykker. Cyklister er særligt udsatte, når belægningen er dårlig.
FDM peger på, at ansvaret ikke kun ligger hos kommunerne, men også i de økonomiske rammer, som Folketinget lægger. Alligevel opfordrer organisationen til, at kommunerne tager ansvaret alvorligt og prioriterer løbende vedligehold, da det på sigt både er billigere og mere sikkert.
Trods den alarmerende situation er der ikke planlagt en ny landsdækkende analyse, som kan afdække, hvor stort det reelle efterslæb er i dag. Det vækker frustration hos FDM, der mener, at manglen på indsigt risikerer at gøre problemet endnu værre.
”I FDM finder vi det uholdbart, at ingen kender det reelle efterslæb på vejvedligeholdelsen. Dermed er der risiko for, at problemet får lov til bare at vokse sig større og større,” siger Torben Lund Kudsk og understreger behovet for politisk handling og et nyt overblik i 2025.