Trafik

Nordgående frakørsel ved <58> Hedensted bliver spærret i fire nætter

Fra mandag den 17. juni til torsdag den 20. juni spærrer Vejdirektoratet den nordgående frakørsel ved Hedensted på E45 Østjyske Motorvej mellem klokken 19:00 og 06:00. Spærringen skyldes arbejdet med at udvide motorvejen med et 3. spor.

Vejdirektoratet
Grafik: Vejdirektoratet
Af Benedikte Jensen 12. juni 2024

Vejdirektoratet er i gang med at udvide E45-motorvejen mellem Vejle og Skanderborg med et 3. spor. I den forbindelse skal de store til- og frakørselsramper langs strækningen også udbygges.

Som optakt til udbygningen af <58> Hedensted skal en af ramperne forstærkes, så trafikken kan omlægges.

Det betyder, at den nordgående frakørsel vil være spærret i aften- og nattetimerne fra mandag den 17. juni til torsdag den 20. juni. 

Trafikale konsekvenser

Vejdirektoratet spærrer for frakørsel <58> Hedensted i nordgående retning på E45 mellem klokken 19:00 og 06:00 på følgende fire dage:

  • Mandag den 17. juni
  • Tirsdag den 18. juni
  • Onsdag den 19. juni
  • Torsdag den 20. juni

Trafikanter må i perioden benytte andre afkørsler. Der vil være skiltet for spærring.

Et ekstra spor på E45 Vejdirektoratet udvider motorvej E45 mellem Kolding og Randers flere steder på en i alt 60 km lang strækning for at lette trafikken og de lange køer i myldretiden.Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk
Varm søndag med sløret sol – lokale byger truer sidst på dagen

Læs også: Varm søndag med sløret sol – lokale byger truer sidst på dagen

Solrig sommerdag venter: Tørt vejr og op til 25 grader

Læs også: Solrig sommerdag venter: Tørt vejr og op til 25 grader

/ritzau/