Erhverv
Ny CEPOS-analyse: Antallet af nyfødte pr. jordemoder er næsten halveret
En ny analyse fra CEPOS har kastet lys over udviklingen i antallet af nyfødte pr. jordemoder i Danmark over de seneste år. Analysen viser en væsentlig stigning i antallet af jordemødre, samtidig med et fald i antallet af fødsler. Dette vækker både interesse og debat om de politiske prioriteringer på området.
I løbet af de sidste to årtier er der sket en bemærkelsesværdig ændring inden for svangreomsorgen. Til trods for et fald på 10 procent i antallet af nyfødte siden 2007, er antallet af jordemødre steget med 71 procent. Dette har resulteret i en halvering af antallet af nyfødte pr. jordemoder, fra 63 til blot 33. CEPOS peger på, at den samlede bemanding af jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter på fødselsområdet er vokset med 14 procent fra 2010 til 2022.
Denne udvikling har medført en reduktion i komplikationer pr. jordemoder, hvilket indikerer, at de øgede ressourcer kan have en positiv effekt på fødselsoplevelsen for både mødre og nyfødte. Men spørgsmålet om, hvorvidt ressourcerne er brugt optimalt, bliver stadigvæk relevant.
Politiske beslutninger og ressourcetilførsel
Den danske regering har allerede lagt planer om at tilføre yderligere 68 millioner kroner årligt til fødselsområdet fra midten af 2025. Dette kommer oven i de 475 millioner kroner, der er blevet tildelt fra 2022 til 2025. Disse tal rejser spørgsmålet om, hvordan politikerne vælger at prioritere ressourcerne i sundhedsvæsenet.
Karsten Bo Larsen fra CEPOS argumenterer for, at det er nødvendigt med en kritisk vurdering af, hvorvidt de ekstra midler til fødselsområdet kunne have gjort en større forskel på andre områder i sundhedsvæsenet, hvor der er alvorlige forbedringsbehov, såsom lange ventetider.
En bredere sundhedspolitisk debat?
Der er behov for en mere omfattende diskussion om, hvilke områder der kræver mest opmærksomhed og ressourcer i det danske sundhedssystem. Analysen fra CEPOS antyder, at der i lyset af ressourcetilførslen til fødslerne bør sættes spørgsmålstegn ved, om denne store mængde af ressourcer er nødvendig, eller om pengene bedre kunne tjene områder med større pres.
Med en stigende mængde af ressourcer til svangreomsorgen, stiller CEPOS spørgsmål ved, om vi er klar til at tage denne debat for at sikre, at prioriteringerne bedst muligt opfylder samfundets behov. Diskussionen om hvorvidt midlerne fordeles optimalt, er central, for både vælgere og politikere samt sundhedspersonale, der arbejder på gulvet. Disse beslutninger har vidtrækkende konsekvenser og bør derfor ikke tages let på.
Sundhedsvæsenets fremtid afhænger i høj grad af, hvordan vi vælger at bruge vores ressourcer – og om vi kan finde en balance, der tilgodeser både nuværende og fremtidige behov.