Ny forskning: Børn af fædre med testikelkræft har ikke generelt øget kræftrisiko

Børn af mænd, der har haft testikelkræft, har generelt ikke større risiko for at udvikle kræft som børn og unge. Det viser en ny, landsdækkende undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og Rigshospitalet, offentliggjort 2. marts 2026.

Dog er der én undtagelse: Drenge har en øget risiko for selv at udvikle testikelkræft. Men risikoen er fortsat lav for den enkelte.

Første gang forskere undersøger samlet kræftrisiko

Testikelkræft er i dag en af de kræftformer med bedst overlevelse, og omkring 300 mænd rammes hvert år i Danmark. Mange kan efterfølgende se frem til at blive fædre. Med det kan der dog følge bekymringer om børnenes sundhed.

Det er første gang, forskere har undersøgt, om børn af fædre med testikelkræft har øget risiko for andre kræftformer end netop testikelkræft.

Ifølge seniorforsker Allan Jensen fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning viser resultaterne overordnet set beroligende tal:

• Tidligere forskning har vist, at drenge hvis fædre har haft testikelkræft, har en øget risiko for selv at udvikle sygdommen. Det ser vi også i vores undersøgelse. Det har imidlertid længe være uvist om børnene havde en øget risiko for at udvikle andre kræftformer som barn eller ung, og her finder vi ikke tegn på en forhøjet risiko – hverken for sønner og døtre, siger Allan Jensen.

Risikoen er fortsat lille

Undersøgelsen viser, at drenge med en far, der har haft testikelkræft, har en livstidsrisiko på 2 procent for selv at udvikle sygdommen som barn eller ung. Til sammenligning er den generelle livstidsrisiko 0,6 procent.

Allan Jensen understreger dog, at risikoen for den enkelte fortsat er lav.

Giver svar til bekymrede fædre

Læge Mikkel Bandak fra Rigshospitalet er førsteforfatter på undersøgelsen. Han møder i sit daglige arbejde mange mænd, der er bekymrede for deres børns fremtidige sundhed.

• Jeg oplever i mit daglige arbejde med mænd med testikelkræft, at livet efter testikelkræft er noget der fylder. Herunder kræftrisiko hos de børn de allerede har, eller måske planlægger at få. Det er derfor dejligt at kunne fortælle, at vores undersøgelse ikke peger på, at der generelt er grund til bekymring, siger han.

Ifølge Mikkel Bandak bliver sønner af mænd, der har haft testikelkræft, i dag ikke rutinemæssigt undersøgt for kræft. Den nye undersøgelse giver ikke anledning til at ændre den praksis. Til gengæld kan man være ekstra opmærksom på tidlige tegn på sygdommen hos sønnerne.

Data fra hele landet gennem mere end 70 år

Undersøgelsen bygger på data fra alle mænd i Danmark, der er diagnosticeret med testikelkræft fra 1943 til 2017, samt en tilsvarende kontrolgruppe af mænd uden kræft. Børnenes kræftrisiko er fulgt, indtil de fyldte 39 år.

Ifølge forskerne tyder resultaterne på, at hverken farens genetik eller følgerne af kræftbehandlingen øger den generelle risiko for, at børnene udvikler kræft.

Forskerne planlægger nu et større studie med data fra Danmark, Sverige og Norge. Her skal det undersøges, om risikoen for kræft hos børnene hænger sammen med den type behandling, fædrene har fået.

Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet International Journal of Cancer.