Ny sundhedsprofil fra Region Midtjylland: Færre ryger, men stress og overvægt stiger

Færre midtjyder ryger, og alkoholforbruget er også faldet.

Det er nogle af de positive konklusioner i den nye sundhedsprofil fra Region Midtjylland. Men tallene viser samtidig, at flere kæmper med stress, usunde kostvaner og svær overvægt.

Sundhedsprofilen bygger på svar fra knap 24.000 borgere i regionens 19 kommuner og giver dermed et bredt billede af både sundhed og trivsel blandt midtjyderne.

Færre ryger

Et af de mest markante lyspunkter i rapporten er udviklingen i rygning.

Andelen af dagligrygere er faldet fra 20 procent i 2013 til 10 procent i 2025. Også alkoholforbruget er gået ned. Andelen af borgere, der drikker mere end 10 genstande om ugen, er faldet fra 25 procent i 2010 til 13 procent i 2025.

“Det er positivt, at vi fortsat ser et fald i andelen af dagligrygere,” siger seniorforsker og projektleder Karina Friis fra DEFACTUM, Region Midtjylland.

Hun advarer dog samtidig mod at tro, at nikotinproblemet er på vej væk.

“Der ryges færre cigaretter, men noget af faldet ser ud til at være erstattet af andre nikotinprodukter. Vi ser blandt andet en stigning i brugen af e-cigaretter, snus og nikotinposer, og det er især udbredt blandt unge,” siger Karina Friis.

Stress og overvægt stiger

På flere andre områder går udviklingen den modsatte vej.

Andelen af borgere med usunde kostvaner er steget fra 14 procent i 2010 til 21 procent i 2025. Samtidig er andelen med svær overvægt steget fra 14 procent til 20 procent.

Også stress fylder mere i hverdagen. I 2013 havde 19 procent en høj score på stressskalaen. I 2025 er tallet steget til 29 procent.

Flere vurderer desuden deres eget helbred som dårligt. Det gælder 18 procent i 2025 mod 14 procent i 2010.

Geografiske forskelle i regionen

Rapporten viser også, at sundheden ikke udvikler sig ens i hele regionen.

Der er ifølge Karina Friis tydelige forskelle på, hvor i Region Midtjylland de usunde kostvaner fylder mest.

“Vi ser også en tydelig geografisk ulighed i kostvanerne. Andelen med usunde kostvaner er lavest i den østlige del af regionen og højest i de vestlige og nordlige dele af regionen,” siger hun.

Dermed peger sundhedsprofilen også på, at lokale forhold spiller en væsentlig rolle for borgernes sundhed.

Ensomheden er faldet

Der er også et lille lyspunkt, når det gælder trivsel.

Andelen af borgere, der føler sig ensomme, er faldet fra 14 procent i 2021 til 11 procent i 2025. Det er et fald efter de år, hvor coronapandemien satte tydelige spor i mange menneskers sociale liv.

Men niveauet er stadig højere end før pandemien. I 2017 lå andelen på 8 procent.

“De fleste borgere i Region Midtjylland har stadig gode sociale relationer, men udviklingen giver grund til bekymring. Ensomheden er faldet siden 2021, men niveauet ligger stadig højere end før coronapandemien,” siger Karina Friis.

Uligheden er stadig stor

Et andet centralt budskab i sundhedsprofilen er, at uligheden i sundhed fortsat er tydelig.

Det er ofte de samme grupper, der er hårdest ramt, når man ser på sundhedsvaner, mental sundhed, livskvalitet og kronisk sygdom.

“Når vi ser på tværs af sundhedsvaner, mental sundhed, livskvalitet og kronisk sygdom, er det de samme grupper med færrest ressourcer og mest pressede livssituationer, der igen og igen er hårdest ramt,” siger Karina Friis.

Hun understreger, at sundhed ikke kun handler om den enkeltes valg.

“Sundhed hænger tæt sammen med uddannelse, arbejde, økonomi, sociale relationer og de rammer, vi lever vores hverdagsliv i,” siger hun.

Skal bruges lokalt

Den nye sundhedsprofil skal nu bruges i det videre arbejde med at udvikle nære sundhedstilbud i Region Midtjylland.

Regionsrådsformand Anders G. Christensen (V) siger, at tallene skal bruges aktivt i det lokale sundhedsarbejde.

“Sundhedsprofilen giver os unik viden om borgernes sundhed og trivsel. Den viden vil vi bruge i regionsrådets og sundhedsrådenes arbejde med at sikre gode, nære sundhedstilbud og mindske uligheden i sundhed,” siger han.

Målet er blandt andet at styrke samarbejdet mellem region, kommuner og praktiserende læger, så sundhedstilbud i højere grad kan tilpasses lokale behov.