Nyt gennembrud kan redde flere børn med tilbagevendende blodkræft

Simpel test kan ændre alt for børn med tilbagevendende blodkræft

For familier ramt af børnekræft er hver dag præget af håb og frygt, og nu kommer der nyt lys i mørket. Forskere ved Aarhus Universitetshospital har udviklet en revolutionerende metode, der kan hjælpe læger med at forudsige, hvordan børn med tilbagevendende blodkræft vil reagere på behandlingen.

Den såkaldte MRD-måling – som står for målbar restsygdom – fungerer som et tidligt varselssystem, der giver lægerne mulighed for at justere behandlingen, før det bliver for sent. For børnefamilier betyder det potentielt forskellen mellem liv og død.

Knoglemarven afslører sygdommens hemmeligheder

Metoden bygger på at undersøge knoglemarven efter den første behandlingsrunde. Her kan lægerne måle, hvor mange kræftceller der stadig er tilbage i barnets krop. Det er en præcision, der tidligere ikke har været mulig ved tilbagefald af AML, en aggressiv form for blodkræft.

Når AML vender tilbage, står familier over for en af de mest skræmmende prognoser inden for børnekræft. Kun omkring halvdelen af børnene overlever sygdommens tilbagevenden. Men den nye forskning viser, at dette mørke billede ikke nødvendigvis gælder alle.

Internationalt studie giver håb til danske familier

Undersøgelsen omfattede 188 børn med tilbagevendende blodkræft fra 13 forskellige lande. Forskningsgruppen fra Aarhus fulgte børnenes reaktion på behandlingen og opdagede et klart mønster.

Blandt de børn, hvor knoglemarven var fri for målbar restsygdom efter første behandling, overlevede 69 procent de følgende fire år. For børn med lidt restsygdom var tallet 46 procent, mens kun 16 procent af børnene med meget restsygdom overlevede samme periode.

Forskningsteamet, der består af medicinstuderende Camilla Poulsen og læge Kristian Løvvik Juul-Dam fra Aarhus Universitetshospital, præsenterede deres resultater på verdens største kongres for blodsygdomme i december 2024.

En ny æra for personlig behandling

Den nye viden åbner døren til mere individualiseret behandling. Hvis knoglemarvsundersøgelsen viser, at et barn ikke reagerer tilstrækkeligt på standardbehandlingen, kan lægerne tidligere skifte til mere intensive metoder eller nyere lægemidler.

For børnefamilierne betyder det, at behandlingen kan tilpasses det enkelte barns behov frem for at følge en generel protokol. Det er et paradigmeskifte, der kan spare børnene for unødvendig lidelse og samtidig øge deres chancer for at overleve.

Håb i realismen

Den nye forskningsmetode repræsenterer mere end blot teknisk fremskridt. Den giver familier mulighed for at træffe informerede beslutninger om deres barns fremtid og hjælper lægerne med at navigere i de svære valg, der følger med børnekræft.

Studiet er støttet af Børnecancerfonden og er en del af det internationale forskningssamarbejde NOPHO-DBH-AML 2012, som samler nordiske eksperter i kampen mod børnekræft.

For de familier, der står midt i kampen mod at hjælpe deres børn med tilbagevendende blodkræft, kan denne nye viden være forskellen mellem desperation og håb. Det er endnu et eksempel på, hvordan forskning og fællesskab kan skabe forandringer, der rækker langt ud over laboratoriets vægge.

Kilde: Børnecancerfonden