Nyt universitets-studie: Tidlig adgang til p-piller kobles til øget depressionsrisiko senere

Et nyt studie fra Københavns Universitet rejser en vigtig diskussion om p-pillers betydning for kvinders mentale sundhed. Ifølge forskningen er adgang til p-piller i teenageårene forbundet med en øget risiko for depression senere i livet – særligt blandt kvinder, der genetisk er disponeret for psykisk sygdom.

Studiet kommer fra Københavns Universitet og er publiceret i Journal of Labor Economics.

”Vi har overset” de mentale konsekvenser

P-pillen bliver ofte fremhævet som et historisk gennembrud, fordi den gav kvinder større kontrol over egen fertilitet og nye muligheder i uddannelse og arbejdsliv. Men studiet peger på, at der også kan være en mental bagside.

“P-pillen har haft en enorm samfundsmæssig effekt og ikke mindst styrket kvinders mulighed for at være erhvervsaktive. Men vi har overset, at præventionsformen også kan påvirke brugernes mentale sundhed negativt – og det har betydning for, hvordan vi forstår p-pillens samlede effekt,” siger Franziska Valder, adjunkt ved Økonomisk Institut og CEBI.

Hun står bag studiet, som bygger videre på tidligere forskning fra Københavns Universitet, der også har fundet sammenhænge mellem hormonel prævention og psykiske problemer.

Genetik kan afgøre, hvem der rammes

I studiet kombineres data om lovgivning, genetiske risikoprofiler og livsforløb for tusindvis af amerikanske kvinder. Resultatet er, at kvinder med høj genetisk risiko for depression ifølge forskerne får markant dårligere mental sundhed, hvis de havde adgang til p-piller i teenageårene.

“Det er ikke alle kvinder, der rammes. Men for dem med en genetisk sårbarhed ser vi, at p-pillen kan fungere som en trigger for psykisk sygdom,” forklarer Franziska Valder.

Uddannelse og arbejdsliv kan også blive påvirket

Studiet peger samtidig på, at de negative mentale effekter kan svække nogle af p-pillens ellers positive effekter i forhold til uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet.

”Kvinder med høj depressionsrisiko opnår færre uddannelsesår, har lavere arbejdsproduktivitet og rapporterer flere sygedage og funktionsnedsættelser, når de har adgang til p-piller,” forklarer Franziska Valder.

Efterlyser mere forskning og bedre screening – ikke et forbud

Forskerne understreger, at resultaterne ikke skal bruges til at stemple p-pillen eller tage den fra nogen, men til at nuancere debatten om prævention og sundhed.

“Det handler ikke om at tage p-pillen fra nogen. Det handler om at forstå, at der kan være bivirkninger, og at vi bør tage højde for dem – især af hensyn til mennesker med høj risiko for psykisk sygdom,” siger Franziska Valder og uddyber:

“Vi har brug for mere forskning i ikke-hormonelle alternativer og bedre screening for psykisk sårbarhed,” slutter hun.

Aktuel debat – også i Danmark

Studiet udkommer på et tidspunkt, hvor debatten om prævention og kvinders sundhed fylder mere – blandt andet i USA, hvor adgangen til abort er blevet begrænset. Og selvom forskningen bygger på data fra amerikanske kvinder, er konklusionerne relevante i en dansk sammenhæng, fordi de handler om, hvordan bivirkninger og risikofaktorer kan spille sammen, når unge vælger prævention.