Forbruger
Overraskende fund: Næsebakterier kan beskytte mod dødelige sygdomme
Et banebrydende studie fra Statens Serum Institut viser, hvordan visse næsebakterier kan holde farlige infektioner som stafylokokker nede – helt naturligt. Resultaterne kan blive afgørende for fremtidens kamp mod antibiotikaresistens og give kroppen en vigtig rolle som sit eget forsvarssystem.
Næsebakteriernes skjulte kraft
Forskere fra Statens Serum Institut (SSI) har i et nyt internationalt studie afsløret, at bakterierne i vores næser ikke bare er passive beboere – de spiller en aktiv rolle i kampen mod infektioner. Studiet, som er offentliggjort i Cell Reports, viser, at visse næsebakterier kan holde de farlige stafylokokker i skak.
Analysen bygger på næseprøver fra over 1500 personer i Danmark og Tyskland og viser, at nogle bakterietyper er overraskende stabile og kan dominere næsemiljøet over lang tid.
Læs også:
Gavnlige bakterier beskytter os
To bakterier – Dolosigranulum og Corynebacterium – har vist sig særligt interessante. Når de findes i næsen, falder forekomsten af Staphylococcus aureus markant. Det er vigtigt, fordi S. aureus er en hyppig årsag til alvorlige infektioner og dødsfald verden over.
Forskerne har udviklet en avanceret DNA-analysemetode, der gør det muligt at følge præcis, hvordan forskellige bakterier opfører sig og interagerer i næsen. Denne metode åbner døren til at identificere risikomønstre og opdage, hvordan vores eget mikrobiom kan være med til at beskytte os.
Et skridt mod færre infektioner og mindre antibiotika
Studiet viser også, at vores bakterieprofil i næsen afhænger af faktorer som alder, køn og rygevaner. Det næste skridt er derfor at undersøge, hvordan vi kan fremme de gode bakterier og dermed reducere risikoen for infektion – helt uden medicin.
Det giver håb om en fremtid, hvor infektionsforebyggelse kan ske via kroppen selv, i stedet for gennem antibiotika, som verden i stigende grad bliver resistent overfor.
“Det kan på sigt føre til nye metoder til at beskytte mod infektion, som med tiden kan mindske behovet for antibiotika,”siger Anna Cäcilia Ingham, hovedforfatter på studiet.
Studiet baner vejen for en ny tilgang til infektionsforebyggelse, hvor kroppens egne mikrobiologiske systemer kan vise sig som en vigtig brik i løsningen.
Læs også: