Begivenheden finder sted 2. pinsedag 2025 og vil skabe en unik ramme for både erfarne løbere, motionister og nybegyndere. Uanset om man løber for første gang eller har deltaget tidligere, lover arrangørerne, at Horsens’ bymidte vil udgøre en ideel kulisse for løbet, som er kendt for sin inkluderende og festlige atmosfære.
Royal Run har gennem årene fået en stor tilslutning på tværs af landet, og arrangementet i Horsens forventes at tiltrække mange deltagere, både lokale og folk udefra.
Ruten må vente
En del af konceptet for Royal Run er, at et eller flere medlemmer af den kongelige familie løber med i de byer, hvor løbet finder sted.
Det er endnu ikke besluttet, hvilket medlem af den kongelige familie, der løber med i Horsens.
Tilmeldingen til løbet åbner i november 2024. Ruten bliver offentliggjort i april 2025.