Satankult på Anholt: Nu kan du eje en af de mystiske mønter

En mand, en ø og en kult ingen kendte til

På søndag kl 17.10 falder hammeren hos Bruun Rasmussen over en sjælden kobbermønt, der har en særlig plads i en af Danmarks mest mærkværdige kultfortællinger. Mønten stammer fra den såkaldte satankult på Anholt – en kult, som dog aldrig rigtig eksisterede, men som fik mange til at tro det modsatte.

Bag hele fænomenet stod Knud Langkow – en tilsyneladende helt almindelig mand med pressefolder i bukserne, venlig opførsel og arbejde på Statens Museum for Kunst. I al hemmelighed brugte han årtier på at skabe illusionen om en okkult sekt med rødder på den lille ø Anholt, blandt andet ved at sende anonyme breve og skjule mønter med sataniske motiver i kirker og museer.

Skjulte mønter og falske spor

Knud Langkow fik fremstillet omkring 300 mønter, alle med symboler og referencer til Anholt og datoen 13. maj 1973. Hver mønt blev omhyggeligt gemt, så den kunne dukke op på mystisk vis – ofte ledsaget af anonyme breve med invitationer til mærkelige ritualer og orgier.

Selvom offentligheden aldrig fik afsløret, hvem der stod bag den mystiske kult, vidste familien godt besked. Ifølge hans niece, Lene Langkow Saaek, så hendes far det som et skørt, men kærligt projekt – selvom hendes mor fandt det pinligt.

Hun fortæller: “Min far syntes, at han var en tosset rad, og at han spildte sine penge, men de to havde altså et tæt forhold.”

Og faren deltog endda flere gange, når Knud drog ud for at gemme de famøse mønter.

Ikke en rigtig satanist – men en dedikeret spasmager

Ifølge familien og museer, der i dag udstiller hans værker, var Knud Langkow langt fra satanist. Tværtimod beskrives han som et ordentligt og hjælpsomt menneske, der blot havde en ekstraordinær evne til at skabe fortællinger, som fangede fantasien hos alle, der hørte om dem.

Lene Langkow Saaek slår fast: “Der var ikke noget satanisk over ham. Han var meget pæn i tøjet med pressefolder og altid ordentlig og betænksom.”

Museumsinspektør Berit Christensen fra Køge Museum, der har en udstilling om sagen, beskriver Knud Langkow som en mand, der formåede at skabe en langstrakt kunstnerisk happening uden at afsløre sig selv:

“Det er en person, der ikke har noget andet kunstnerisk virke, som sætter sig for at lave sådan en happening, som varer ud på den anden side af hans eget liv.”

Og nu – næsten 20 år efter hans død – dukker endnu en af de mytiske mønter op. Måske bliver det sidste gang.