Tænketank kritiserer regeringens plan for børn: Familien fylder for lidt

Regeringen har store ambitioner for børn og unge, men mangler en samlet vision for familiepolitikken.

Sådan lyder kritikken fra Tænketanken Prospekt, der mandag den 10. august har offentliggjort et nyt notat om familien som politisk område.

Regeringen vil med projektet ”Børnenes Danmark” investere i blandt andet daginstitutioner, folkeskoler, fritidstilbud og børn og unges trivsel. Ifølge Tænketanken Prospekt skal fem milliarder kroner varigt løfte området.

Tænketanken mener imidlertid, at regeringens familiepolitik i høj grad bliver til institutions-, skole- og sundhedspolitik.

Familien nævnes få gange

Ifølge Tænketanken Prospekt nævnes familien kun få gange i det 77 sider lange regeringsgrundlag.

Her beskrives familien som rammen om det enkelte barns opvækst, men allerede i den efterfølgende sætning flyttes fokus til daginstitutionerne og senere til folkeskolen.

Det får Max Manøe Bjerregaard, der er medforfatter til det nye notat, til at efterlyse større fokus på familien.

”Det er slående, at regeringen kalder sit projekt “Børnenes Danmark”, men næsten ikke forholder sig til familien som et selvstændigt fællesskab. Familien anerkendes som rammen om barnets opvækst, men derefter handler det næsten udelukkende om de offentlige institutioner omkring barnet. Hvis regeringen virkelig vil skabe Børnenes Danmark, er den nødt til også at spørge, hvilke rammer børnene og deres familier har, når institutionsdøren lukker”, siger Max Manøe Bjerregaard.

Familiepolitik er blevet en politisk kampplads

Notatet ”Familien som politisk kampplads” er skrevet af Max Manøe Bjerregaard og Christian Egander Skov, der er programleder i Tænketanken Prospekt.

De har blandt andet undersøgt debatterne om øremærket barsel, afskaffelsen af Store Bededag, arbejdsudbud og faldende fødselstal.

Ifølge notatet er familiepolitik efter i en årrække at have fyldt relativt lidt igen blevet et selvstændigt politisk konfliktområde.

Debatten om øremærket barsel har blandt andet rejst spørgsmål om familiens selvbestemmelse og grænserne for statens indblanding. Afskaffelsen af Store Bededag og debatten om arbejdsudbud har samtidig sat forholdet mellem arbejdsliv, velfærdsstat og familieliv på dagsordenen.

De faldende fødselstal har ifølge notatet også givet familiepolitikken ny politisk betydning.

Regeringen har initiativer rettet mod familier

Tænketanken peger samtidig på, at familien ikke er helt fraværende i regeringsgrundlaget.

Regeringen vil blandt andet afskaffe loftet over gratis fertilitetsbehandling og indføre en national behandlingsgaranti. Initiativerne er dog placeret under sundhedspolitikken.

Ifølge notatet mangler der fortsat en bredere diskussion om de kulturelle, økonomiske og arbejdsmæssige rammer for at stifte og leve i en familie.

”Det nye regeringsgrundlag viser meget tydeligt, hvorfor den her samtale er nødvendig. Regeringen har store og relevante ambitioner for børnene, men langt færre ord om familien. Hvis familiepolitikken skal være andet og mere end institutions-, skole- og sundhedspolitik, kræver det, at familien også bliver betragtet som et vigtigt og selvstændigt politisk område”, siger Christian Egander Skov.