Tidsregistrering vinder frem: Flere danskere ser det som en vej til mere gennemsigtighed

En ændret opfattelse af tidsregistrering

Da loven om tidsregistrering trådte i kraft i juli 2024, viste en undersøgelse fra samme år, at halvdelen af de danske lønmodtagere ikke var opmærksomme på, at de skulle registrere deres arbejdstid. Men nu, ni måneder senere, viser en ny undersøgelse, at 67 % af danskerne er blevet bekendte med ordningen. Denne ændring i kendskab afspejler en større accept og forståelse for tidsregistreringen blandt de danske arbejdstagere.

Tidsregistreringens rolle i gennemsigtighed

Ifølge den nyeste undersøgelse anser 45 % af de adspurgte tidsregistrering som et redskab til at skabe større gennemsigtighed i arbejdsdagen. Især kvinder ser tidsregistreringen som en fordel – 51 % af kvinderne mener, at det giver bedre indsigt i arbejdstid og overarbejde. Samme opfattelse deles af 37 % af mændene, og blandt unge mennesker i alderen 18-29 år er hele 56 % enige i, at tidsregistrering giver et klarere billede af arbejdstiden.

Mette Nørlem, HR-ekspert i ansættelsesret, påpeger, at tidsregistreringen er et skridt mod at beskytte medarbejderne og sikre en bedre dialog mellem arbejdsgivere og ansatte. “Når begge parter har indsigt i arbejdstiden, kan opgaverne planlægges mere effektivt. Det er positivt, at halvdelen af de erhvervsaktive nu ser værdien i denne ændring,” siger Nørlem.

Fra udfordring til vane

En af de positive tendenser, undersøgelsen viser, er, at 40 % af de adspurgte nu registrerer deres arbejdstid dagligt. For mange er det blevet en fast rutine i arbejdsdagen, selvom 33 % stadig oplever vanskeligheder med at huske registreringen – dog en forbedring fra de 43 %, der havde det samme problem i juni 2024. Derudover er frygten for, at tidsregistrering skulle bruges som et kontrolredskab, faldet markant fra 35 % til 13 %.

“Tidsregistrering er stadig en ny rutine, men tendensen er klar, selvom nogle fortsat oplever det som spild af tid, ser vi, at det i praksis bliver en integreret del af arbejdsdagen,” fortæller Mette Nørlem.

Usikkerhed om selvtilrettelæggere

På trods af den stigende accept er der stadig usikkerhed omkring reglerne for selvtilrettelæggere, det vil sige medarbejdere, der har friheden til at planlægge deres egen arbejdstid. Ifølge undersøgelsen tilhører 13 % af de adspurgte denne gruppe, der omfatter både funktionærer og ufaglærte. Nye juridiske afgørelser understreger dog, at definitionen af selvtilrettelæggere skal forstås snævert, og det er ikke altid, at medarbejdere reelt har frihed til at styre deres arbejdstid.

Mette Nørlem advarer virksomheder mod at udvide definitionen af selvtilrettelæggere for bredt. “Vi ser eksempler på, at virksomheder klassificerer medarbejdere som selvtilrettelæggere, selvom de i praksis ikke har friheden til selv at bestemme deres arbejdstid. Nye afgørelser fra både danske domstole og EU-Domstolen slår fast, at denne undtagelse skal tolkes restriktivt,” siger Nørlem.

Fremtidens arbejdsdag med tidsregistrering

Hvordan virksomhederne implementerer og kommunikerer tidsregistreringssystemerne vil spille en central rolle i fremtidens arbejdsplads. Brug af de indsamlede data i dialogen mellem arbejdsgiver og medarbejder vil muligvis føre til endnu større accept af tidsregistreringen og sikre, at systemet bliver et effektivt redskab til både planlægning og gennemsigtighed.