Uddannelseskrise blandt unge studenter: 28.600 står uden uddannelse fem år efter at have fået huen på

Flere og flere dropper uddannelse efter gymnasiet

I 2014 var antallet af såkaldte “ufaglærte studenter” 15.300. Siden da er tallet vokset med 13.000 personer. Ifølge AE’s analyse er der sket et markant skifte i de unges uddannelsesadfærd.

“Det bliver ved med at gå den gale vej. Det er vigtigt for de unge, at de får en uddannelse. Tilværelsen som ufaglært er præget af større risiko for at miste jobbet, især i krisetider. Og vi ved, at ufaglærte studenter gennem livet tjener mindre end andre grupper, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse,” siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i AE.

Gymnasiet uden mål?

Den gymnasiale uddannelse er tænkt som en adgangsbillet til videregående uddannelser, men alt for mange gør ikke brug af den.

“Vi skal huske på, at det egentlige formål med de gymnasiale uddannelser er at forberede de unge på at læse videre. Men når mange ikke får en uddannelse efterfølgende, tyder det på, at tilstrømningen til gymnasierne er blevet for voldsom. For mange unge vælger at gå den gymnasiale vej uden at bruge det til at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse,” siger Emilie Damm Klarskov..

Fremtiden ser ikke lysere ud

Fremskrivninger fra AE viser, at antallet af ufaglærte studenter kan stige til 34.300 personer i 2029, hvis udviklingen fortsætter.

“Hvis udviklingen fortsætter, vil den største gruppe af unge ufaglærte være dem, der har gennemført en gymnasial uddannelse. Politikerne har sat en ny reform for ungdomsuddannelserne i søen, men der kommer til at gå mange år, før den får effekt. Og det er uvist, om den er nok til at løse problemet,” siger Emilie Damm Klarskov..

Flere sabbatår er blevet normen

Andelen af unge, der tager tre eller flere sabbatår, er steget markant. Fire ud af ti studenter var i 2024 stadig ikke i gang med en uddannelse to år efter eksamen. I 2012 var det kun to ud af ti.

Fald i direkte overgang til videregående uddannelse

Kun 10 procent af studenterne i 2024 læste videre umiddelbart efter gymnasiet. I 2012 var det 26 procent. Samtidig var kun 28 procent af årgangen 2023 i gang med en uddannelse ét år efter eksamen – et drastisk fald fra 61 procent i 2013.

Arbejdsmarkedet frister – men konsekvenserne er store

Den nuværende høje beskæftigelse kan være en del af forklaringen. Mange unge vælger at tage ufaglært arbejde frem for at læse videre. Men AE advarer om konsekvenserne.

Det ses i adskillige analyser, at en erhvervskompetencegivende uddannelse giver en stærkere arbejdsmarkedstilknytning. Det gælder ikke mindst i perioder med høj arbejdsløshed, hvor ufaglærte typisk rammes markant hårdere end andre grupper på arbejdsmarkedet.

En svagere tilknytning til arbejdsmarkedet

Blandt 25-26-årige uden uddannelse er kun 77 procent i beskæftigelse. For jævnaldrende med en erhvervsuddannelse er tallet 91 procent. Og 21 procent af de ufaglærte studenter står helt uden for arbejdsstyrken.

EPX-reform lader vente på sig

En ny ungdomsuddannelsesreform (epx) er på vej og skal efter planen træde i kraft i 2030. Men først i 2037 forventes den at få effekt.

Indtil da er der stadig en stor og voksende gruppe af ufaglærte studenter med uforløst uddannelsespotentiale.

Behov for bedre vejledning

Siden 2021 er gymnasieelever blevet vejledt om erhvervsuddannelser på lige fod med de videregående. Det er et skridt i den rigtige retning, men AE peger på, at der stadig er et stort behov for at styrke studievejledningen, både før og efter eksamen.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)