Virksomheder kan miste vigtig erfaring: Seniorer fylder stadig mere på arbejdsmarkedet

Seniorer spiller en stadig større rolle på det danske arbejdsmarked. Derfor kan virksomheder få problemer, hvis de ikke i tide forholder sig til, hvordan de kan fastholde erfarne medarbejdere.

Det fremhæver Videnshuset Cabi, som i 2026 samarbejder med Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet om at gøre ny viden om seniorer anvendelig for virksomheder.

Særligt samtalen om de sidste år på arbejdsmarkedet bør begynde tidligere.

»Mange virksomheder kommer til at få brug for de erfarne medarbejdere i de kommende år. Derfor skal de begynde dialogen i god tid, gerne flere år før medarbejderen når pensionsalderen,« siger Marie Bergh Lødrup, seniorkonsulent i Cabi.

14 procent er over 60 år

I dag er 14 procent af den danske arbejdsstyrke over 60 år. Om 15 år vil næsten hver fjerde dansker være over 67 år, samtidig med at de yngre årgange bliver mindre.

Udviklingen kan betyde, at flere virksomheder både skal tiltrække nye medarbejdere og samtidig forsøge at fastholde de erfarne medarbejdere, de allerede har.

Tal fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at antallet af lønmodtagere mellem 65 og 69 år er steget med 67 procent siden januar 2020. Det svarer til 43.900 flere beskæftigede. I december 2025 havde 100.700 personer over folkepensionsalderen lønindkomst.

Seniorerne arbejder også mere. De 70-79-årige arbejder 70 procent flere timer end i 2008, mens stigningen blandt de 65-69-årige er 60 procent.

»Det er ikke små forskydninger i kanten af arbejdsmarkedet. Det er et tydeligt signal om, at seniorerne udgør værdifuld arbejdskraft, som virksomhederne ikke har råd til at overse,« siger Marie Bergh Lødrup.

Advarer mod fordomme

På nogle arbejdspladser findes der fortsat forestillinger om, at seniorer har sværere ved at lære nyt, har vanskeligere ved at følge med digitalt eller allerede har blikket rettet mod pensionen.

Cabi peger imidlertid på forskning, der viser, at mange seniorer blandt andet bidrager med stabilitet, branchekendskab, overblik og viden om kunder, kolleger og samarbejde. Samtidig vil mange gerne opgradere deres kompetencer og tage imod efteruddannelse, når de får muligheden.

»Det kan blive en dyr fordom at holde fast i. Hvis arbejdsgivere automatisk sorterer erfarne medarbejdere fra, risikerer de samtidig at sortere værdifuld arbejdskraft fra,« siger Marie Bergh Lødrup.

Hun peger samtidig på, at problemet ikke nødvendigvis er manglende lyst til at lære nyt.

»Udfordringen er derfor ikke nødvendigvis, at seniorer ikke vil udvikle sig. Den kan lige så vel være, at de ikke bliver spurgt, om de har mod på at efteruddanne sig,« siger hun.

Små ændringer kan gøre forskellen

Samtalen med medarbejderen bør handle om blandt andet arbejdsopgaver, trivsel, udvikling og ønsker til de kommende år på arbejdsmarkedet – og ikke kun om, hvornår medarbejderen forventer at stoppe.

»Jo tidligere lederen tager hul på dialogen, desto bedre tid er der til at finde løsninger, der giver mening for både medarbejderen og arbejdspladsen,« siger Marie Bergh Lødrup.

Målet er ikke, at alle skal blive længere på arbejdsmarkedet. Men ændringer i arbejdslivet kan i nogle tilfælde gøre det mere attraktivt at fortsætte.

»Måske er nedsat tid eller en ekstra fridag det, der skal til. Det kan også være færre tunge løft, andre opgaver eller efteruddannelse. I mange tilfælde kan ganske små ændringer gøre en stor forskel,« siger Marie Bergh Lødrup.