Nyheder
Dansk rumteknologi skal beskytte robotter i ekstreme forhold
Teknologisk Institut står i spidsen for et internationalt ESA-projekt, der skal udvikle en særlig beskyttelse til robotarme i rummet – med mulig værdi langt uden for rumfarten.
Dansk teknologi skal nu være med til at gøre fremtidens rumrobotter mere robuste.
Teknologisk Institut er blevet udpeget af European Space Agency, ESA, til at koordinere udviklingen af næste generation af et beskyttende cover til robotarme. Projektet har fået navnet Smart Skin for Exploration Cobots og skal bringe teknologien frem til et niveau, hvor den kan demonstreres under rumlignende forhold.
Skal kunne klare støv, stråling og voldsomme temperaturskift
Robotter får ifølge pressemeddelelsen en stadig større rolle i fremtidens rumudforskning. De kan bruges til alt fra ressourceudvinding på Månen til vedligehold af rumstationer, men det stiller store krav til udstyret. I rummet skal robotterne blandt andet kunne modstå månestøv, kraftig stråling og temperaturer fra minus 150 til plus 120 grader.
– “Potentialet for robotter i rumudforskningen er enormt. De kan hjælpe med alt fra ressourceudvinding på Månen til vedligehold af rumstationer. Men det kræver, at robotterne er ekstremt robuste og kan operere selvstændigt under forhold, som ville være umulige for mennesker,” siger Mads Rossen Madsen, robotspecialist fra Teknologisk Institut.
Læs også:
Beskyttelse med fire funktioner
Den såkaldte smart skin-løsning bliver designet, så den kan foldes omkring forskellige robotarme og fungere som en fleksibel beskyttelse. Kernen i løsningen er en 3D-printet gitterstruktur, som skal rumme fire integrerede funktioner: termisk beskyttelse mod ekstreme temperatursvingninger, aktiv beskyttelse mod månestøv, fleksible strøm- og dataledninger samt sensorer, der kan registrere og forhindre kollisioner.
Ifølge Teknologisk Institut er 3D-print valgt, fordi teknologien giver den nødvendige frihed i designet.
– “Vi kommer til at skubbe 3D-printteknologien ud over dens komfortzone. Vi skal printe komplekse, fleksible strukturer, der kan foldes omkring robotarme og samtidig overleve ekstreme temperatursvingninger, voldsomme belastninger under opsendelse samt kosmisk stråling,” siger AM-designspecialist Andreas Weje Larsen fra Teknologisk Institut.
Kan også få betydning på Jorden
Selv om teknologien er udviklet til rummet, peger Teknologisk Institut på, at den senere kan få mere jordnære anvendelser. Pressemeddelelsen fremhæver blandt andet virksomheder, hvor robotter og sensorer arbejder under hårde forhold og er dyre at servicere, som et muligt anvendelsesområde.
– “Vi ser et stort potentiale i, at teknologien på sigt også kan finde anvendelse i virksomheder, hvor robotter og sensorer udsættes for ekstreme forhold. Tænk på en vindmølle i Nordsøen, der skal serviceres med helikopter hver gang sensoren svigter. Teknologien, vi udvikler, kan potentielt forlænge levetiden på kritisk udstyr og reducere vedligeholdelsesomkostninger,” forklarer Christian Dalsgaard, seniorkonsulent hos Teknologisk Institut.
Dansk ledelse i internationalt projekt
Projektet bygger videre på en tidligere pilotfase og samler flere europæiske partnere i et konsortium med dansk ledelse. Teknologisk Institut står for koordineringen og bidrager med specialister inden for robotteknologi, printet elektronik og industriel 3D-print. Admatis fra Ungarn udvikler den termiske beskyttelse, mens PIAP Space fra Polen og Redwire Space Europe fra Luxembourg stiller robotarme til rådighed.
Projektet har et budget på 12,5 millioner kroner, løber over 24 måneder fra 2026 til 2028 og har som mål at levere to funktionelle løsninger, der kan testes under rumlignende forhold.
Dansk teknologi med blik mod fremtiden
Med projektet får en dansk aktør en central rolle i udviklingen af teknologi til fremtidens rumrobotter.
Samtidig er håbet, at erfaringerne ikke kun kommer rumfarten til gavn, men også kan styrke danske virksomheder, der arbejder med avanceret teknologi under krævende forhold. Det er en vurdering, der ligger i forlængelse af Teknologisk Instituts egne beskrivelser af projektets anvendelsesmuligheder.
Læs også: