4 ud af 10 skoler har et dårligt energimærke – ny økonomiaftale varsler tiltrængte renoveringer

Tusindvis af elever og lærere går hver dag i skolebygninger med et højt energiforbrug og et betydeligt behov for renovering.

En ny opgørelse viser, at omkring fire ud af ti danske skoler har energimærke D, E, F eller G. Det betyder, at mange skolebygninger er blandt de mindst energieffektive i landet og ofte er præget af ældre installationer, dårlig isolering og høje varmeudgifter.

Samtidig peger flere aktører på, at den nyligt indgåede økonomiaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) kan skabe bedre muligheder for at investere i energiforbedringer af de kommunale bygninger.

Store besparelser kan hentes

Ifølge branchen er der et betydeligt potentiale for både energibesparelser og forbedringer af indeklimaet på mange af landets skoler.

Energirenoveringer kan blandt andet omfatte bedre isolering, udskiftning af vinduer, moderne ventilationsanlæg og mere energieffektive varmesystemer.

Det kan reducere kommunernes energiudgifter og samtidig skabe et bedre læringsmiljø for elever og medarbejdere.

Mange skoler er opført for flere årtier siden, og flere bygninger lever ikke op til nutidens standarder for energieffektivitet.

Bedre indeklima for eleverne

Foruden de økonomiske gevinster fremhæves indeklimaet som en vigtig faktor.

Dårlig ventilation, træk og store temperaturudsving kan påvirke både trivsel og koncentration i klasselokalerne. Derfor mener flere eksperter, at energirenoveringer ikke alene handler om klima og økonomi, men også om bedre rammer for undervisningen.

Et moderne ventilationssystem kan eksempelvis forbedre luftkvaliteten markant og skabe et sundere miljø for både elever og lærere.

Ny økonomiaftale giver håb

Den nye økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne giver mulighed for øgede investeringer i kommunale anlæg og bygninger.

Det bliver af flere organisationer set som en vigtig mulighed for at få gang i nødvendige renoveringsprojekter, som i nogle tilfælde har været udskudt i årevis.

Der peges på, at investeringer i energiforbedringer ofte betaler sig over tid gennem lavere energiforbrug og reducerede driftsomkostninger.

Grøn omstilling i kommunerne

Renovering af skolerne spiller samtidig en rolle i den grønne omstilling.

Kommunale bygninger står for en betydelig del af det offentlige energiforbrug, og energieffektiviseringer kan derfor bidrage til at reducere CO₂-udledningen.

For mange kommuner handler opgaven nu om at prioritere, hvilke bygninger der først skal renoveres, og hvordan de ekstra anlægsmidler bedst kan anvendes.

Med den nye økonomiaftale kan flere kommuner få mulighed for at tage fat på en opgave, som både elever, medarbejdere og klimaet kan få glæde af i mange år fremover.