Nyheder
Sol og tørvejr på vej – men ved kysterne kan vinden tage fat
Der er udsigt til en tør nat og en dag med perioder med sol. Temperaturen når op mellem 17 og 20 grader, mens vinden lokalt kan blive hård ved kysterne.
Fredag aften og natten til lørdag byder på tørt vejr med vekslende skydække. Temperaturen falder i løbet af natten til mellem 8 og 14 grader.
Vinden bliver svag til jævn og kommer omkring vest.
Solen kommer frem
Lørdag bliver der lidt eller nogen sol, og vejret ventes at holde sig mest tørt.
Temperaturen stiger til mellem 17 og 20 grader.
Mere vind ved kysterne
Vinden kommer fra vest og nordvest og bliver let til frisk.
Ved kysterne kan det dog blæse betydeligt mere. Her kan vinden nå op til hård vind.
Læs også: