Ny forskning overrasker: Livet efter hjertestop kan være bedre end frygtet

At overleve et hjertestop betyder ikke nødvendigvis, at resten af livet bliver præget af dårlig livskvalitet.

Det viser ny forskning fra Aalborg Universitet, hvor forskere har undersøgt livskvaliteten blandt omkring 2.500 danskere, der har overlevet et hjertestop uden for hospitalet.

Undersøgelsen viser, at ældre overlevere ganske vist oftere oplever fysiske begrænsninger i hverdagen, men at de ikke nødvendigvis vurderer deres samlede livskvalitet lavere end jævnaldrende, der ikke har oplevet et hjertestop.

Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Resuscitation.

Vigtig viden for danskere over 60 år

Forskningsresultaterne kommer på et tidspunkt, hvor danskere over 60 år har fået mulighed for at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop.

Ifølge forskerne er det derfor vigtigt, at beslutningen træffes på et oplyst grundlag.

»Når mennesker skal træffe beslutninger om genoplivning, er det vigtigt, at de gør det på et oplyst grundlag. Nogle kan frygte, at livet efter et hjertestop nødvendigvis vil være præget af svær sygdom og lav livskvalitet. Der er jo ingen garantier, men vores resultater viser, at virkeligheden er mere nuanceret,« siger læge og ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet Victoria Anna Margaretha Gunmalm, der er studiets førsteforfatter.

Flere fysiske udfordringer efter hjertestop

Selvom den samlede livskvalitet ikke nødvendigvis er dårligere, viser undersøgelsen tydelige forskelle i de fysiske udfordringer.

Blandt personer over 70 år, der havde overlevet et hjertestop, oplevede 56 procent problemer med at bevæge sig rundt. Til sammenligning gjaldt det 39 procent i den generelle danske befolkning i samme aldersgruppe.

Derudover havde 23 procent af hjertestopoverleverne problemer med at klare personlig pleje mod blot 6 procent blandt jævnaldrende.

Også almindelige daglige aktiviteter var vanskeligere for mange. Her oplevede 55 procent af hjertestopoverleverne problemer, mens det samme gjaldt 23 procent i den øvrige befolkning over 70 år.

Alligevel rapporterede de ældre overlevere ikke nødvendigvis en lavere samlet livskvalitet eller flere smerter end deres jævnaldrende.

Yngre rammes oftere af angst

Undersøgelsen viser samtidig, at konsekvenserne af et hjertestop kan være forskellige afhængigt af alder.

Mens ældre overlevere oftere oplever fysiske begrænsninger, rapporterer yngre personer i højere grad om angst.

Forskerne kan ikke fastslå den præcise årsag til forskellene.

»Et hjertestop kan potentielt have større konsekvenser for identitet, arbejde og familieliv hos yngre mennesker. Omvendt kan ældre i højere grad være vant til at forholde sig til sygdom og dødelighed. Vi kan ikke sige præcist, hvorfor forskellene opstår, men vi kan se, at udfordringerne er forskellige,« siger Victoria Anna Margaretha Gunmalm.

Behandling og opfølgning bør tilpasses den enkelte

Ifølge forskerne understreger resultaterne, at mennesker, der overlever et hjertestop, ikke nødvendigvis har de samme behov bagefter.

Der kan derfor være behov for at tilpasse genoptræning og opfølgning efter den enkeltes alder og udfordringer.

»Vores studie viser, at overlevere ikke er én ensartet gruppe. Hvis rehabilitering og opfølgning skal gøre mest mulig gavn, bør den i højere grad tage højde for de forskellige udfordringer, som mennesker møder på forskellige tidspunkter i livet.«

Undersøgelsen bygger på oplysninger fra personer, der overlevede hjertestop uden for hospitalet i perioden 2001 til 2019.

Forskerne understreger, at resultaterne ikke kan forudsige, hvordan livet bliver for den enkelte efter et hjertestop. De viser derimod, at konsekvenserne er mere forskellige, end man måske umiddelbart forestiller sig.