Kommunernes udgifter til botilbud er eksploderet – nu skal nye regler skabe bedre kontrol

Milliarder af kroner bliver hvert år brugt på botilbud til borgere med særlige behov. Men udgifterne er steget så markant, at kommunerne har fået stadig sværere ved at styre økonomien.

Nu skal en ny politisk aftale være med til at ændre udviklingen.

Lørdag den 7. november offentliggjorde regeringen sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten en aftale om en ny takstmodel på botilbudsområdet.

Formålet er at skabe mere gennemskuelige priser og mere ensartede vilkår for offentlige og private botilbud.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) er der tilfredshed med aftalen, som organisationen længe har efterspurgt.

Udgifterne til private botilbud er steget med 84 procent

Tallene viser, hvorfor området har fået stor politisk opmærksomhed.

I 2018 brugte kommunerne samlet 21,8 milliarder kroner på botilbud. I 2025 var udgifterne steget til 27,4 milliarder kroner.

Det svarer til en stigning på 26 procent.

Endnu større har udviklingen været blandt de private botilbud, hvor kommunernes udgifter i samme periode er steget fra 4,6 til 8,4 milliarder kroner.

Det er en stigning på hele 84 procent.

Ifølge KL er botilbudsområdet den del af det specialiserede socialområde, hvor udgifterne vokser mest.

Samme hjælp skal koste det samme

Med den nye aftale skal der indføres en takstmodel, hvor udgangspunktet er, at offentlige og private botilbud får samme betaling, når de leverer den samme indsats.

Det skal gøre det lettere for kommunerne at gennemskue priserne og vurdere, hvad de betaler for.

KL’s formand, Peter Rahbæk Juel, mener, at der længe har været behov for bedre økonomisk styring.

– Vi står med et socialområde, hvor udgifterne vokser år efter år, uden at vi reelt set ved, om pengene går til den rette hjælp til borgerne eller direkte ned i lommerne på ejerne af tilbuddene. Derfor har vi længe kaldt på en takstreform, og jeg er glad for, at det nu er lykkedes at lande en model. Nu kan vi forhåbentlig få så godt styr på økonomien, at vi kan fokusere meget mere på den faglige udvikling af området til gavn for alle de borgere, som modtager hjælp hver dag, siger han.

Skal gøre det sværere at tjene penge på snyd

Aftalen skal ifølge KL også være med til at bekæmpe økonomisk kriminalitet på socialområdet.

Organisationen peger på, at der tidligere har været tilfælde, hvor kriminelle aktører har tjent penge gennem snyd med sociale tilbud.

Med mere ensartede og gennemskuelige takster forventer KL, at mulighederne for den type misbrug bliver mindre.

– Når udgifterne til private botilbud er steget så voldsomt, er vi nødt til at have bedre styr på, hvad vi betaler for. Og vi har desværre set eksempler på kriminelle, som har tjent hurtige penge gennem snyd på socialområdet. Den nye takstmodel betyder, at det bliver mindre attraktivt for de velfærdskriminelle at operere på botilbudsområdet. Det er et vigtigt skridt for kommunernes økonomi og kampen mod velfærdskriminalitet – men også for de mange private tilbud, som gør et godt og vigtigt arbejde hver dag. Nu kan vi bruge mindre energi på at forhandle om prisen og mere på det, der bør være omdrejningspunktet: nemlig hvilken hjælp borgeren har brug for, og hvordan vi leverer den bedst, siger Lasse Frimand Jensen, formand for KL’s Socialudvalg.

Hvad betyder aftalen for borgerne?

For borgere, der bor på botilbud, og deres pårørende handler aftalen i sidste ende om, hvordan ressourcerne på socialområdet bliver brugt.

KL håber, at mere gennemskuelige priser vil give kommunerne bedre mulighed for at fokusere på kvaliteten af hjælpen frem for langvarige forhandlinger om betaling.

Aftalen betyder dog ikke i sig selv, at udgifterne falder, eller at borgerne automatisk får mere hjælp. Det afhænger blandt andet af, hvordan den nye model bliver gennemført i praksis.

Med den politiske aftale er der nu lagt op til en ændring af måden, kommunerne betaler for botilbud på – et område, hvor udgifterne gennem flere år er vokset betydeligt.