Udenlandske kvinder sikrer flere hænder i ældreplejen: Står bag hele væksten i ansatte

Udenlandske medarbejdere spiller en stadig vigtigere rolle i den danske ældrepleje. Faktisk skyldes hele væksten i antallet af social- og sundhedsmedarbejdere siden 2011 ansatte med udenlandsk statsborgerskab.

Det viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden, der er offentliggjort mandag den 2. november 2026.

Analysen viser samtidig, at en stor del af de udenlandske medarbejdere oprindeligt er kommet til Danmark gennem familiesammenføring. Særligt kvinder fra Mellemøsten, Nordafrika og Sydøstasien har fundet arbejde i ældreplejen.

11.400 flere udenlandske medarbejdere

Siden 2011 er antallet af udenlandske social- og sundhedsmedarbejdere i kommunernes ældrepleje steget med 11.400 personer.

I samme periode er antallet af medarbejdere med dansk statsborgerskab faldet med omkring 3.200.

Det betyder, at udenlandske medarbejdere ikke blot har kompenseret for tilbagegangen blandt danske ansatte. De har også sikret den samlede fremgang i antallet af medarbejdere.

”Udenlandske SOSU-medarbejdere har både udlignet et fald i antallet af danske medarbejdere og samtidig stået for hele væksten af nye medarbejdere blandt SOSU´er i ældreplejen,” siger Mille Bjørk, analysechef i ROCKWOOL Fonden.

I dag arbejder omkring 92.100 social- og sundhedsmedarbejdere i den kommunale ældrepleje. Det er cirka 8.400 flere end i 2011.

Samtidig er andelen af medarbejdere med udenlandsk statsborgerskab vokset fra seks til 18 procent.

Det svarer til, at næsten hver femte social- og sundhedsmedarbejder i dag har udenlandsk statsborgerskab.

Næsten halvdelen kom gennem familiesammenføring

Et af analysens mest markante resultater handler om, hvordan de udenlandske medarbejdere oprindeligt er kommet til Danmark.

Blandt de nye udenlandske social- og sundhedsmedarbejdere siden 2011 er 79 procent indvandret som voksne.

Af disse er 44 procent kommet til Danmark gennem familiesammenføring, mens 18 procent er kommet som flygtninge med asyl.

Familiesammenføring betyder blandt andet, at en person får opholdstilladelse i Danmark på grund af en ægtefælle eller anden nær familie, der allerede bor i landet.

Analysen viser desuden, at 30 procent af de nye udenlandske medarbejdere kommer fra de såkaldte MENAPT-lande, mens 20 procent kommer fra Sydøstasien.

Dermed spiller indvandrere, der ikke nødvendigvis oprindeligt kom til Danmark for at arbejde i ældreplejen, en betydelig rolle i bemandingen.

Forskere ser mulighed for at rekruttere flere

Ifølge ROCKWOOL Fonden peger udviklingen på et muligt potentiale for at få endnu flere familiesammenførte og flygtninge i arbejde inden for ældreplejen.

”Både flygtningekvinder og familiesammenførte er i mindre grad i job end andre kvinder i Danmark. Men det, at så mange af dem har fundet vej ind i ældreplejen, peger på, at der kan være potentiale for at rekruttere nye SOSU’er blandt både familiesammenførte og flygtninge, der har fået asyl,” siger Mille Bjørk.

Analysen peger dermed på, at ældreplejen kan være en vigtig vej ind på det danske arbejdsmarked for grupper, der ellers har en lavere beskæftigelse end andre kvinder.

Flere ældre øger behovet for personale

Udviklingen kommer på et tidspunkt, hvor kommunerne står over for et stigende behov for medarbejdere i ældreplejen.

Danskerne lever længere, og antallet af ældre borgere vokser. Det øger behovet for både social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.

Samtidig er mulighederne for at rekruttere medarbejdere blandt den eksisterende arbejdsstyrke begrænsede.

Ifølge ROCKWOOL Fonden er rekordmange danskere mellem 18 og 59 år allerede i arbejde eller under uddannelse.

Det betyder, at kommunerne har relativt få ledige at rekruttere blandt.

Nye medarbejdere fra udlandet ventes i 2027

Behovet for flere hænder har også ført til politiske initiativer.

Tidligere i 2026 blev der indgået en international aftale, som skal gøre det muligt for danske kommuner at rekruttere social- og sundhedsmedarbejdere fra blandt andet Indien og Filippinerne.

Medarbejderne skal modtage danskundervisning, allerede inden de rejser til Danmark.

Ifølge oplysningerne forventes de første medarbejdere at ankomme i 2027.

Aftalen skal bidrage til at imødekomme det stigende behov for personale i den kommunale ældrepleje.

Udenlandsk arbejdskraft har ændret ældreplejen

Den nye analyse viser, at udenlandske medarbejdere gennem de seneste 14 år har fået en langt større plads i den danske ældrepleje.

Hvor medarbejdere med udenlandsk statsborgerskab i 2011 udgjorde en mindre del af arbejdsstyrken, er de i dag en væsentlig del af bemandingen på tværs af landets 98 kommuner.

Samtidig viser tallene, at familiesammenføring og flugt har været vigtige veje til Danmark for mange af de personer, der senere er blevet ansat i ældreplejen.

Analysen understreger dermed, at udenlandsk arbejdskraft allerede har haft afgørende betydning for udviklingen i antallet af ansatte, og at rekruttering blandt indvandrere fortsat kan spille en rolle i kommunernes arbejde med at skaffe tilstrækkeligt personale.